Klaus H. Nielsen, ny arbejdsmarkedschef i Billund Kommune. Foto: Billund Kommune
Klaus H. Nielsen, ny arbejdsmarkedschef i Billund Kommune. Foto: Billund Kommune
27.08.2020 kl. 15.33

Billund ansætter ny chef for arbejdsmarked

Billund henter sin nye arbejdsmarkedschef i nabokommunen.

Klaus H. Nielsen skal være ny arbejdsmarkedschef i Billund Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Direktør for voksenområdet i Billund, Thomas Foged, betoner Klaus H. Nielsens erfaring fra en lignende stilling i nabokommunen Vejle. Her er han stabschef i økonomi- og arbejdsmarkedsforvaltningen.

– Klaus kommer med en stor erfaring på området fra Vejle Kommune, og vi glæder os over, at vi i et meget kvalificeret felt af ansøgere har kunnet tiltrække sådan en kapacitet til Billund Kommune, siger Thomas Foged.

Den nye arbejdsmarkedschef er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og har siden taget en diplomuddannelse i ledelse.

LÆS OGSÅ Helene Bækmark bliver direktør i Randers

– Jeg motiveres af ønsket om at gøre en positiv forskel for de borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere, jeg arbejder sammen med, siger Klaus H. Nielsen i pressemeddelelsen.

Han bor i Gedved med sin kone og deres to døtre.

Klaus H. Nielsen tiltræder den 1. oktober. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Billund ansætter ny chef for arbejdsmarked Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger