PR-foto
PR-foto
21.08.2020 kl. 09.56

Viceborgmester melder sig ind i SF

Tidligere socialdemokrat Claus Redder Madsen slutter sig til nu til SF i Solrød.

– Efter en periode som løsgænger, hvor jeg har haft god tid til at overveje min lokalpolitiske fremtid, har jeg besluttet mig for at melde mig ind i Socialistisk Folkeparti. Partiets mærkesager og værdier om velfærd, ligeværd, solidaritet og en grøn fremtid flugter rigtig godt med mit politiske ståsted.

Sådan skriver viceborgmester i Solrød Claus Redder Madsen på sin Facebook-profil om sin nylige beslutning.

Ved kommunalvalget i 2017 var han spidskandidat for Socialdemokratiet, men sidste år meldte han sig ud efter 30 år i partiet efter et utraditionelt budgetforløb. Her gik Claus Redder Madsen uden om sit parti og indgik i et broget flertal med SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Havdruplisten.

Claus Redder Madsen skriver, at han håber, han kan være med til at styrke SF’s mandat ved kommunalvalget næste år. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Sophie Hæstorp: Jeg vil være overborgmester i København

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Viceborgmester melder sig ind i SF Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger