Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
20.08.2020 kl. 12.28

Skattestigning på vej i Rudersdal

Skatteyderne i Rudersdal må berede sig på at betale 0,28 procent mere i kommuneskat. Til gengæld kan kommunen give børneområdet et løft.

Alle partier i Rudersdal Kommunalbestyrelse på nær Enhedslisten er blevet enige om en budgetaftale for næste år.

Foruden investeringer på 350 millioner kroner i børn, unge og idræt, indebærer budgettet en skattestigning på 0,28 procent. Det betyder, at kommuneskatten fremover vil være på 23,08, hvilket stadig er blandt landets absolut laveste. 

Skattestigningen giver et provenu på cirka 50 millioner kroner i årene 2021-2024, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Aftalerne i forbindelse med udligningsreformen betyder, at Rudersdal selv at kan beholde provenuet fra den planlagte skatteregulering.

LÆS OGSÅ Kommunerne får skattesmæk på 126 millioner

Borgmester Jens Ive (V) kan dog ikke lukke budgettet helt endnu. 

– Budgetprocessen i år bliver noget anderledes, fordi vi er nødt til at have sikkerhed for, at det vil være muligt at hæve skatten med de ønskede 50 millioner kroner. Når vi kender ministeriets svar, går vi i gang med den anden del af processen, siger han. mdbr@kl.dk

Emneord
Budget, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Skattestigning på vej i Rudersdal Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger