Foto: Socialchefforeningen
Foto: Socialchefforeningen
20.08.2020 kl. 10.53

Direktør stopper i Vordingborg

Helle Linnet stopper som social- og arbejdsmarkedsdirektør.

Med udgangen af oktober sætter Helle Linnet punktum for 29 år som kommunal chef og direktør.

Her fratræder hun sin stilling som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Helle Linnet begyndte i Møn Kommune, der ved kommunesammenlægningen i 2007 blev en del af Vordingborg Kommune, hvor Linnet fortsatte som direktør.

– Jeg har været meget glad for mine mange år i Vordingborg og Møn Kommune. En lang periode, hvor jeg har haft mulighed for at have meget indflydelse på en stor del af velfærdsområdet. Jeg ser nu frem til, hvad en ny tilværelse vil bringe. Den sidste periode skal blandt andet bruges på at sikre en god overdragelse af mine ansvarsområder, siger hun.

LÆS OGSÅ Helene Bækmark bliver direktør i Randers

Ved siden af jobbet er Helle Linnet formand for Socialchefforeningen. Den post genopstiller hun ikke til, oplyser hun. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Direktør stopper i Vordingborg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger