Foto: Syddjurs Kommune
Foto: Syddjurs Kommune
19.08.2020 kl. 11.00

Eksborgmester melder sig klar igen

Syddjurs’ tidligere borgmester Claus Wistoft (V) er klar til at indtage borgmesterkontoret igen.

Før sommerferien var han stadig i tænkepause, men nu melder Syddjurs’ borgmester fra 2014 til 2017, Claus Wistoft, sig klar til at tage endnu en tørn som Venstres borgmesterkandidat. 

Hvis V-medlemmerne godkender det, vil det være fjerde gang i træk, at Venstre stiller med Wistoft i front. 

– Jeg har tænkt det igennem og er klar på at bruge den nødvendige tid. Var jeg ikke det, havde jeg holdt mig langt væk, kan jeg love dig, siger han til Adresseavisen

Ved kommunalvalget i 2017 fik Claus Wistoft 3.377 personlige stemmer, hvilket svarer til cirka hver ottende afgivne stemme i kommunen. Selv om også Venstre som parti også gik frem, rakte det dog ikke til at beholde borgmesterposten, som Ole Bollesen (S) overtog. 

LÆS OGSÅ Sophie Hæstorp: Jeg vil være overborgmester i København

Han genopstiller ikke, og derfor er spillet om magten ret åbent i kommunen, der siden reformen har haft to socialdemokrater, en SF’er og Claus Wistoft i borgmesterstolen. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eksborgmester melder sig klar igen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger