Diavata-lejren i Grækenland er blot en af landets mange flygtningelejre. Foto: Sorneguer/Wikimedia Commons
Diavata-lejren i Grækenland er blot en af landets mange flygtningelejre. Foto: Sorneguer/Wikimedia Commons
18.08.2020 kl. 15.11

Partier serie-fremsætter forslag om flygtningebørn på tværs af kommuner

SF, Enhedslisten og Radikale Venstre vil have kommunerne til at tage imod uledsagede flygtningebørn, men de borgerlige partier siger nej.

Odense har behandlet forslaget i maj, Helsingør skal drøfte det 31. august – og i Randers kommer det på dagsordenen 7. september. 

Et forslag om, at kommunerne skal tage imod uledsagede flygtningebørn fra de overfyldte lejre i Grækenland, stillet af partierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre i fællesskab.

Det sker efter, at Eurocities Solidarity Cities Initiative har henvendt sig til EU med ønske om at samarbejde med myndigheder om at tilbyde uledsagede flygtningebørn hjælp. 

– Vi forstår situationens geopolitiske kompleksitet og er klar over, at der ikke er nogle lette løsninger, slet ikke på længere sigt. Men der er brug for, at vi hjælper de mest sårbare grupper af flygtninge nu og her, og det er vi klar til. Europa skal oppe sig og tilbyde flygtningene et hjem i sikkerhed, hedder det i brevet, som borgmestrene i blandt andet Amsterdam, Barcelona, Leipzig og Nürnberg har underskrevet.   

LÆS OGSÅ Byrådspolitiker i Bruxelles
FOR ABONNENTER

Hidtil har kun København tilsluttet sig samarbejdet. 

I Odense stemte Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet for forslaget, mens Socialdemokratiet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative stemte imod.

I stedet kunne alle på nær Dansk Folkeparti enedes om en tekst fra borgmesteren, der slår fast, at byrådet forpligter sig til at hjælpe de uledsagede flygtningebørn, men at det skal ske via ”de allerede etablerede internationale og nationale kanaler og systemer”. 

Selv om der er noget tid til, forslaget skal behandles i Randers Byråd, har Dansk Folkeparti også her gjort sin stilling op. 

LÆS OGSÅ Fra Schlüters lærling til nestor
FOR ABONNENTER

– Vi er slet ikke enige overhovedet. Lige nu har vi en ældrepleje, der flere steder hænger gevaldigt i betrækket, og det skal der bruges flere penge på. Så skal vi ikke også til at spille hjemsted for en eller anden humanistisk dagsorden, som vi ved kommer til at koste os en masse penge også, siger Frank Nørgaard (DF), byrådsmedlem i Randers til Randers Amtsavis. mdbr@kl.dk

Emneord
Flygtninge, Byråd, EU

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Partier serie-fremsætter forslag om flygtningebørn på tværs af kommuner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger