Lene Svendborg (tv.) og LIse Tønder danne ny lokalliste i Gladsaxe.Foto: Gladsaxe Kommune
Lene Svendborg (tv.) og LIse Tønder danne ny lokalliste i Gladsaxe.Foto: Gladsaxe Kommune
18.08.2020 kl. 10.32

Frafaldne socialdemokrater danner ny lokalliste

To tidligere S-byrådsmedlemmer har stiftet en ny lokalliste i Gladsaxe.

De to medlemmer af Gladsaxe Byråd Lise Tønner og Lene Svendborg har efter knap otte måneder som løsgængere stiftet en ny lokalliste.

De to primære mærkesager for Lokallisten Gladsaxe bliver at styrke kernevelfærden og øge og forbedre borgerinddragelsen, oplyser listen i en pressemeddelelse.

Et program, der måske lyder ret så socialdemokratisk, men det er dog en selvstændig pointe med den nye liste, at den netop ikke er et etableret politisk parti, forklarer de to stiftere.

– Efter grundige overvejelser og positive tilkendegivelser fra mange Gladsaxeborgere mener vi, at der både er behov for og plads til en lokalliste, der kan varetage borgernes interesser lokalt i Gladsaxe, og som samtidigt kan være fri af partipolitiske dagsordener og bindinger, skriver de i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ DF’er går solo i Odense

Lise Tønner og Lene Svendborg brød med Socialdemokratiet efter politisk uenighed om netop de to emner samt en utilfredshed med samarbejdsformen i den socialdemokratiske byrådsgruppe, der efter bruddet tæller seks medlemmer.

– Vi ønsker simpelthen en mere rød retning i politikken. Vi er jo kommet ind for et par år siden som meget klassiske socialdemokrater, og vi har for ofte oplevet at gå på kompromis med nogle af de holdninger, vi har haft. Og det er ikke fordi, vi tror, vi kan komme igennem med alt, sagde Lise Tønner dengang til Danske Kommuner. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Frafaldne socialdemokrater danner ny lokalliste Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger