Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune
17.08.2020 kl. 09.36

V-bestyrelse ønsker forandring: Simsek færdig som borgmesterkandidat

Teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) trækker sig som borgmesterkandidat efter syv år.

Den borgerlige udfordrer til Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) hedder ikke længere Bünyamin Simsek (V). Venstre skal på jagt efter en ny borgmesterkandidat og politisk leder i Aarhus.

Det oplyser både han selv og Venstre i Aarhus Kommune i hver deres pressemeddelelse.

Ifølge Bünyamin Simsek trækker han sig, da kommuneforeningens bestyrelse ønsker en anden kandidat.

– Selv om Venstres medlemmer skulle foretrække mig som deres spidskandidat, så vil det ikke være en holdbar løsning uden bestyrelsens samlede opbakning. Derfor har jeg nu meddelt bestyrelsen, at jeg ikke står til rådighed som spidskandidat til næste kommunalvalg, siger Bünyamin Simsek.

LÆS OGSÅ DF’er går solo i Odense

Han har været Venstres spidskandidat siden valget i 2013, rådmand siden 2010 og medlem af Aarhus Byråd siden 2002.

I pressemeddelelsen understreger han, at han ikke er færdig med kommunalpolitik. Han genopstiller derfor som menigt byrådsmedlem i 2021.

Ved kommunalvalget i 2017 fik han 5.742 personlige stemmer, mens Venstre som helhed gik knap to procent tilbage til 15,3 procent af stemmerne. Et godt stykke under resultatet fra 2005, hvor Louise Gade (V) mistede borgmesterposten trods 33,5 procent af stemmerne til Venstre.

Det er uvist, hvornår Venstre i Aarhus vælger ny borgmesterkandidat. Af pressemeddelelsen fra partiet fremgår det blot, at arbejdet er i gang. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Tønders borgmester bryder med V og danner lokalliste

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: V-bestyrelse ønsker forandring: Simsek færdig som borgmesterkandidat Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger