Vicky Kim Andersen er netop tiltrådt som chef for senior- og velfærdsområdet i Middelfart. (Foto: Middelfart Kommune)
Vicky Kim Andersen er netop tiltrådt som chef for senior- og velfærdsområdet i Middelfart. (Foto: Middelfart Kommune)
03.08.2020 kl. 12.28

Middelfart ansætter ny chef for senior og velfærd

Middelfart har hentet ny chef i Esbjerg. Hun er netop tiltrådt i stillingen som senior- og velfærdschef.

Middelfart Kommune har over sommeren ansat 34-årige Vicky Kim Andersen som ny chef for senior- og velfærdsområdet. Hun kommer fra Esbjerg , hvor hun har haft flere forskellige lederstillinger og senest en stilling som strategisk konsulent. Det skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunens social- og sundhedsdirektør, Irene Ravn Rossavik, der er Vicky Kim Andersens overordnede, fortæller, at den nye chef skal stå i spidsen for et område, der er i rivende udvikling – især med hensyn til demografien. Men det skal hun nok klare, hvis man spørger direktøren.

– Vicky Kim Andersen har både fagligheden, modet og viljen til at skabe fornyelse og kvalitet på senior- og velfærdsområdet. Og så kan hun noget helt unikt i forhold til strategi og relations arbejde. Med dette, en høj grad af involvering og et stærkt fællesskab, er vejen banet for en positiv udvikling på området, siger hun.

Under Vicky Kim Andersens ansvarsparaply ligger blandt andet syv plejehjem, dagcentre og hjemmeplejen. Et område som den tidligere plejehjemsleder glæder sig til at få ansvaret for.

LÆS OGSÅ Direktører for hele livet

– Mit hjerte brænder særligt for senior- og velfærdsområdet. Med den gode kommunikation som fundament, vil jeg arbejde for at skabe overblik, understøtte og bidrage til at skabe den bedste sammenhængskraft på området, siger hun og fortsætter:

– Min ambition er, at der på det gode eksisterende grundlag skal bygges flere og endnu stærkere broer med potentialer for fremtidens velfærd til gavn for borgerne i Middelfart Kommune. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang og lære området og menneskerne at kende.

Vicky Kim Andersen er uddannet ergoterapeut og har siden taget en diplomuddannelse i ledelse. Hun har i år fået Ledernes Diplomlederpris, efter UC SYD indstillede hende.

Hun tiltrådte i sin nye stilling den 1. august. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Rebild henter ny centerchef i Jammerbugt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Middelfart ansætter ny chef for senior og velfærd Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger