Thomas Adelskov er bekymret over udsigten til besøg på bosteder.
Thomas Adelskov er bekymret over udsigten til besøg på bosteder.
27.04.2020 kl. 13.28

KL frygter for besøg på bosteder

Udsigten til åbning for besøg på bosteder vækker bekymring for øget smitterisiko.
tekst Martin S. Poulsen

Samtlige Folketingets partier er blevet enige om at søsætte initiativer for 215 millioner kroner, der skal sikre, at udsatte børn og unge kommer bedst muligt gennem coronakrisen.

Som et led i aftalen er partierne også blevet enige om, at der skal ske en lempelse af besøgsrestriktionerne på bosteder og anbringelsessteder.

– Vi sørger for, at det sociale område ikke er lukket mere ned end nødvendigt, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) blandt andet i en pressemeddelelse.

I den står der også, at der skal skabes løsninger, som indebærer større fleksibilitet, så det lokalt for eksempel kan besluttes, at der kan ske besøg på udearealer, hvis de sundhedsfaglige retningslinjer kan overholdes.

LÆS OGSÅ Sociale botilbud åbner op for besøg

Men det kan vise sig at være svært at forene med dagligdagens rutiner på institutionerne, mener Thomas Adelskov (S), der foruden at være borgmester i Odsherred er formand for KL’s socialudvalg.

– Jeg forstår godt, at der er et stort behov både for beboere og pårørende i forhold til kontakt og samvær. Og vi ved, at det koster dyrt på den konto, når det begrænses markant, som det har været tilfældet. Men det er virkelig svært at etablere en normal hverdag, samtidig med at vi i den grad skal beskytte vores borgere bedst muligt imod smitte, siger han.

Han frygter, at det bliver op til den enkelte medarbejder på den enkelte institution at definere rammerne.  

– Derfor er det betænkeligt, at partierne med aftalen lægger op til og beskriver konkrete lempelser af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud, hvor det i høj grad bliver op til den enkelte leder og medarbejder i frontlinjen at træffe afgørelser om besøgsmuligheder. Det bør være sundhedsmyndighederne, der fastlægger rammerne, og vi har brug for nogle klare retningslinjer herom, siger Thomas Adelskov. masp@kl.dk 

LÆS OGSÅ Nødråb fra boligselskaber: Suspender ghettokrav under corona
Emneord
Social, COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Adelskov frygter for besøg på bosteder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger