Foto: Silkeborg Kommune
Foto: Silkeborg Kommune
20.04.2020 kl. 10.44

S-spidskandidat trækker sig som gruppeformand og borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Silkeborg skal finde en ny spidskandidat til næste kommunalvalg. Søren Kristensen (S) skal ikke længere være gruppeformand og borgmesterkandidat.

Søren Kristensen (S) er færdig som gruppeformand og borgmesterkandidat for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Han blev væltet på et møde, hvor blandt andre den socialdemokratiske byrådsgruppe deltog, og hvor det stod klart, at der ikke er opbakning til den nuværende viceborgmester i Silkeborg Kommune.

Det skriver Midtjyllands Avis.

– Jeg meldte mig som borgmesterkandidat i januar, da der var opbakning fra byrådsgruppen og partiledelsen. Denne opbakning er ikke længere til stede, og derfor vælger jeg at trække mig som både gruppeformand og borgmesterkandidat, siger Søren Kristensen i en pressemeddelelse fra partiet.

LÆS OGSÅ Vestegnskommune henter direktør på Slotsholmen

Der har tidligere været uro omkring valget af Søren Kristensen som gruppeformand og spidskandidat. Tilbage i januar valgte daværende partifælle Lars Hansen at forlade partiet i protest over valget af Søren Kristensen, hvilket han kaldte en ”falliterklæring”.

Byrådsmedlemmet Lars Faarup overtager rollen som gruppeformand, og der vælges ny borgmesterkandidat på en generalforsamling den 31. august.

Søren Kristensen fik ved sidste kommunalvalg 4.885 personlige stemmer, hvilket kun blev overgået af borgmester Steen Vindum (V). frov@kl.dk  

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S-spidskandidat trækker sig som gruppeformand og borgmesterkandidat Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger