Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
07.04.2020 kl. 15.38

Regeringen afsætter ikke en krone til genåbningen – og det ryster SF

Kommunerne bør have penge til at ansætte flere pædagoger, mener regeringens støtteparti.

0 kroner.

Det er, hvad regeringen har afsat til genåbningen af Danmarks knap 10.000 børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger og folkeskoler.

Og det er "ærligt talt rystende", mener SF’s børneordfører Jacob Mark.

– Vi mener, kommunerne bør have ekstra penge til at håndtere den store opgave, det bliver. Kommunerne skal have råd til at ansætte flere pædagoger her og nu. Der er brug for et løft, siger han.

LÆS OGSÅ Jan E.: Regeringen tørrer ansvaret for genåbning af på kommunerne

Ifølge Jacob Mark har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et møde med ordførerne på børneområdet afvist, at der er sat ekstra midler af til genåbningen.

SF kræver derfor nu, at der indkaldes til forhandlinger om økonomien. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunerne kompenseres for corona-relaterede udgifter.

– Det er godt, at regeringen har givet dét tilsagn, men jeg forudser, at der kommer noget af et slagsmål om hvad der er corona-relateret og hvad, der ikke er, siger Jacob Mark.

Debatten om flere penge til genåbningen er også i gang lokalt. I Randers Byråd foreslår Velfærdslisten således på et ekstraordinært byrådsmøde onsdag, at der tilføres ekstra ressourcer til børneområdet. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Borgmester: Hellere bruge en dag for meget end en for lidt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Regeringen afsætter ikke en krone til genåbningen – og det ryster SF Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger