Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
23.09.2019 kl. 11.05

Store forskelle i afgangskarakterer fra kommune til kommune

Elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver ligner sidste års resultater, men der er store forskelle på tværs af kommunerne.

Der er næsten to hele karakterer i forskel på gennemsnittet i de ti af landets kommuner, hvor eleverne har det højeste karaktergennemsnit og de ti kommuner, hvor eleverne har det laveste snit. Det viser tal fra årets afgangsprøver i folkeskolen, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

– Det springer mig i øjnene, at der er så stor forskel på karaktererne kommunerne imellem ved årets prøver. Det er en mærkesag for regeringen, at det ikke er, hvor du er født eller af hvem, der skal afgøre dine fremadrettede muligheder. Derfor vil vi også fra regeringens side have fokus på, hvordan vi kan mindske betydningen af bopæl og social baggrund, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Karaktergennemsnittet for eleverne i de ti kommuner med de højeste karaktergennemsnit var 8,3, mens karaktergennemsnittet for eleverne i de ti kommuner med de laveste karaktergennemsnit var 6,5.

Toppen af listen er domineret af nordsjællandske kommuner, hvor Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal, Gentofte og Allerød indtager de første fem pladser. I bunden af listen er det en mere broget skare, hvor Københavns vestegn er repræsenteret ved Brøndby, Albertslund og Ishøj.

LÆS OGSÅ KL, DI og Dansk Metal bag nyt koncept for 10. klasse
FOR ABONNENTER

Artiklen fortsætter under danmarkskortet

 

Karaktergennemsnittet er baseret på samtlige obligatoriske prøver. Det vil sige prøver i skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk. naturfagsprøven og to udtræksprøver.

De højeste karakterer opnåede eleverne i mundtlig dansk og engelsk, hvor karaktergennemsnittet i begge prøver lå på 8,0 ved sommerens prøver. Dårligst klarede eleverne sig i skriftlig geografi og fysik/kemi, hvor karaktergennemsnittene var henholdsvis 5,7 og 5,9.

LÆS OGSÅ Glostrups unge er tæt på målet
FOR ABONNENTER

Herunder kan du se hele listen over landets 98 kommuner. Du kan finde en oversigt over prøveresultaterne fordelt på køn, herkomst og fag på Undervisningsministeriets hjemmeside.  jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Store forskelle i afgangskarakterer fra kommune til kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger