Rabih Azad-Ahmad (R). Foto: Aarhus Kommune
Rabih Azad-Ahmad (R). Foto: Aarhus Kommune
20.09.2019 kl. 12.01

Rådmand blev gift under budgetforhandlingerne

Mens de andre byrådsmedlemmer spiste aftensmad, sagde Rabih Azad-Ahmad (R) 'ja' på sit rådmandskontor.
tekst Mads Brandsen

19/9-2019.

Det er en pæn dato, der er til at huske, og derfor var det lige præcis den dag, Aarhus’ kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), havde udset til sit bryllup.

Men der var bare lige en lille udfordring. Han var samtidig indkaldt til budgetforhandlinger på rådhuset.

Derfor måtte der tænkes kreativt. Så Rabih Azad-Ahmad og hans kæreste, Siham Khiari, blev i al hemmelighed gift på hans kontor i pausen i forhandlingerne – mens byrådskollegerne sad og spiste aftensmad.

LÆS OGSÅ Venstre-spids siger stop: Vil være regionsrådsformand

Helt præcist kunne direktøren for kultur og borgerservice, Kirsten Jørgensen, i sin egenskab af giftefoged erklære Rabih Azad-Ahmad og fruen for rette ægtefolk at være klokken 19.19 torsdag aften.

 – Jeg synes også, det er en specielt dag at blive viet på, når der samtidig er budgetforhandlinger. Når man forhandler, holder man fast i det, man tror på, og det er en aftale, der skal holde i mange år på samme måde som et ægteskab, siger en glad Rabih Azad-Ahmad til Århus Stiftstidende.

Rabih Azad-Ahmad og Siham Khiari har datteren Mira på fire år. mbdr@kl.dk

Emneord
Byråd, Budget, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rådmand blev gift under budgetforhandlingerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger