Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.09.2019 kl. 09.53

Kommuner vil have dig til at rense stranden

Jyske kystkommuner udlodder præmier, hvis man hjælper med at holde badestrandene rene.

Hvert år skyller mange ton plastik, snor, reb, fiskerhandsker og andet affald ind på især den jyske vestkyst.

For at få flere frivillige til at samle affaldet op og bidrage til at holde strandene rene, kan man fra oktober deltage i kystlotteriet i seks vest- og nordjyske kystkommuner og vinde præmier ved at samle affald, det skriver DR Syd.

Det er kommunerne Esbjerg, Varde, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Thisted, der er med i projektet.

Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, står bag initiativet, og formålet med præmierne er helt klart, siger koordinator i KIMO Danmark Ryan Metcalfe:

LÆS OGSÅ Slut med lang og CO2-tung transport af københavnernes bioaffald: Nu skal det kun til Solrød

– Vi vil meget gerne gøre opmærksom på problemet med affaldet, og så vil vi gerne have så mange til at hjælpe som muligt.

Og præmierne, som skal få os til at hjælpe med oprydningen, er oplevelser i naturen.

– Det kan være et ophold på en kro eller en god middag på en restaurant ud til havet. Det kan også være en guidet tur langs kysten eller en tur på surfskole, siger Ryan Metcalfe.

I gennemsnit samler de jyske kystkommuner 1.000 ton affald sammen om året.

LÆS OGSÅ Minikommune nærmer sig mål for genanvendelse

Sidste år var det kun Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Thisted Kommuner, der var med i projektet. Men i år er Esbjerg og Varde altså også hoppet med på projektet.

Initiativet er hentet hjem fra Norge, der har haft stor succes med at inddrage frivillige, der skal sikre de rene kystområder. frov@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner vil have dig til at rense stranden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger