Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, til højre med Aberdeens borgmester, Barney Crockett Foto: Esbjerg Kommune
Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, til højre med Aberdeens borgmester, Barney Crockett Foto: Esbjerg Kommune
09.09.2019 kl. 08.52

Borgmester ny nummer to for energibyer

Esbjergs borgmester bliver vicepræsident for verdens energibyer. Det er en stor anerkendelse af Esbjerg og Danmark, siger minister.

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, fik 100 procent opbakning, da sammenslutningen af verdens energibyer lørdag formiddag skulle udpege en ny vicepræsident. Det er dermed Aberdeens borgmester, Barney Crockett, og Esbjerg Kommunes borgmester, der udgør den nye topledelse for World Energy Cities Partnership, WECP, for de kommende to år. Afstemningen fandt sted på WECP's årlige topmøde, der i år blev afviklet i forbindelse med olie- og gasmessen, Off-shore Europe, i skotske Aberdeen.

– Det er en stor anerkendelse af Esbjerg og Danmark. Jesper Frost Rasmussens rolle som vicepræsident vil bidrage til, at dansk knowhow inden for havvind vil blive udbredt til andre energibyer verden over. Det er vigtigt for Danmark og for at udbrede kendskabet til vores meget ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Stort potentiale i WECP

Esbjerg har været medlem af WECP siden 2013, og indenfor de seneste år er interessen for havvind eksploderet blandt de andre energibyer. Energibyer som for eksempel Houston, Stavanger, Aberdeen, Halifax, Perth og Dammam er tæt knyttet til den eksisterende olie- og gasindustri, men interessen for grønne energiformer er stor.

– Jeg har holdt flere oplæg om transitionen fra olie og gas til havvind for WECP sammen med Business Esbjerg. Senest har vi været i tæt dialog med den sydkoreanske by Ulsan, som har ambitioner om at blive et nyt havvind hub i Asien. Derfor har jeg bedt WECP om, at Ulsan er med som observatører her i Aberdeen, og de bliver med stor sandsynlighed optaget som nyt medlem i 2020. Så der ligger et kæmpe potentiale i det fremtidige arbejde med WECP og de andre energibyer, og min nye rolle vil give mig gode muligheder for at præge denne udvikling i endnu større grad, siger Jesper Frost Rasmussen. frov@kl.dk 

LÆS OGSÅ Grøn energi kan måles i lykke
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmester ny nummer to for energibyer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger