Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune
03.09.2019 kl. 10.00

Sygemeldt borgmester har to vikarer

Da teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) blev sygemeldt i april, tog partifælle Karina Vestergård Madsen over som borgmestervikar. Men hun er ikke den eneste vikar, der blev indkaldt for Ninna Hedeager Olsen.
tekst Tom Ekeroth

Den 9. maj blev der også fundet en vikar til at overtage Ninna Hedeager Olsens plads i Borgerrepræsentationen.

Det blev Enhedslistens førstesuppleant, Allan Mylius Thomsen. Han har siden da varetaget  borgmesterens  opgaver i Borgerrepræsentationen.

For dette får Allan Mylius Thomsen hver måned 11.069,67 kroner i vederlag. Han bekræfter over for Berlingske, at pengene ikke alene ender i hans egne lommer – de 32 procent går til Enhedslistens såkaldte partiskat.

– Som vi siger, en tredjedel til skattevæsenet, en tredjedel til partiet og en tredjedel til en selv, siger han til berlingske.

LÆS OGSÅ Sygemeldt borgmester tilbage

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Ninna Hedeager Olsen i overensstemmelse med reglerne får fuld  borgmesterløn under sit fravær. Det samme gør hendes vikar, Karina Vestergård Madsen.

Berlingske har også beskrevet, hvordan Enhedslisten dermed får en markant højere indtægt via partiskat fra de to borgmestervederlag.

Ifølge Berlingskes oplysninger koster det dog ikke skatteyderne i Københavns Kommune yderligere, at Allan Mylius Thomsen nu vikarierer i Borgerrepræsentationen for den syge borgmester.

Hans vederlag ligger således inden for de midler, som Karina Vestergård Madsen modtog, før hun i april overgik til borgmesterhyre.

LÆS OGSÅ 24 år med teknik og miljø
FOR ABONNENTER

– Reglerne er, som de er – man kan rent faktisk ikke frasige sig honoraret. Jeg kan ikke nægte at modtage vederlag, siger Allan Mylius Thomsen.

Ifølge Enhedslisten i København, vender borgmesteren formodentlig tilbage sidst i september. Der falder dom i sagen, som er årag til sygemeldingen, den 25. september.

Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen opfordrer Ninna Hedeager Olsen til at vende tilbage hurtigst muligt.

– Jeg har det sådan, at er hun ikke klar til arbejde, så vil jeg opfordre hende til at trække sig, siger Carl Christian Ebbesen. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Det handler om at være der selv
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sygemeldt borgmester har to vikarer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger