Helle Linnet mener politikerne må stå ved, at der må prioriteres. Pressefoto: Socialchefforeningen
Helle Linnet mener politikerne må stå ved, at der må prioriteres. Pressefoto: Socialchefforeningen
31.10.2019 kl. 09.30

Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Ingen tør debattere, hvordan økonomien på det specialiserede socialområde kan komme til at hænge sammen. Det efterlader frontmedarbejderne i en klemt position, siger socialchefernes formand, Helle Linnet.
tekst Sidsel Boye

Skal et handicappet barn have ret til at få skiftet sin gamle kørestol ud med den sidste nye model, eller giver det god mening, at man slider den gamle kørestol op først?

Med dette meget hverdagsnære dilemma, vil formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Helle Linnet, gerne invitere politikerne og interesseorganisationer til en debat om, hvordan kommunerne skal prioritere indsatsen på det specialiserede socialområde i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at få budgettet til at hænge sammen.

– Vi har i mange år efterspurgt en prioriteringsdebat, men endnu har ingen haft modet til at stå ved den. Imens har vi ude i kommunerne lavet omorganisering, styrket faglighed, indført velfærdsteknologi og stram visitation. Men det er ikke nok, hvis budgetterne skal holde, siger Helle Linnet, som også er direktør i Vordingborg Kommune.

I disse dage holder Socialchefforeningen årsmøde i København, og når formanden appellerer til politikerne, er det blandt andet fordi, det er de kommunale frontmedarbejdere, der kommer i klemme, når ingen andre vil tage den svære debat.

LÆS OGSÅ Langeland har flest fattige børn

– Folketingets politikere må gå ind i dialogen om, at vi ikke kan give alt til alle. Jeg anerkender at det er en uhyggelig svær debat og måske umuligt, men vi overlader stadigt mere til den enkelte sagsbehandler, og det er problematisk, siger Helle Linnet.

Hun ser blandt andet et stort ansvar hos sagsbehandlerne for at de holder øje med de tavse grupper, så det ikke kun er dem, der er gode til at stille krav, der løber med ressourcerne.

Socialcheferne har hele to ministre på talerlisten til årsmødet og de kan høre Helle Linnet efterspørge en større lydhørhed. For eksempel når det gælder om at få lovgivningen til at passe til praksis.

– Når Ankestyrelsen underkender mange af vore afgørelser, så kan det jo være, at det er lovgivningen, der skal ændres. Det nytter ikke, at man skal være jurist for at bruge loven, når det i praksis er socialrådgiverne, der sidder med sagen, siger Helle Linnet.

LÆS OGSÅ Borgmester og handicapformand varsler katastrofe

En vanvittig adfærd

I sin beretning appellerer hun til arbejdsgiverne om at blive endnu bedre til at tage imod de mennesker, der er handicappede eller psykisk og socialt udfordrede.

– Mange virksomheder bidrager til at løfte ansvaret for at få flere i job, men hvis vi skal få de sidste ud på arbejdsmarkedet, så handler det at vi gentænker og tilpasser forholdene. Måske kan en løsning være, at man få indrettet et handicaptoilet og en handicapadgang, eller små afskærmede arbejdspladser, siger socialchefformanden.

I sin beretning tager Helle Linnet fat på en problemstilling, som fylder meget i kommunerne og koster mange ressourcer: Gruppen af voldsomme borgere, som ikke har en diagnose og ikke kan behandles, og som hverken kan rummes i det psykiatriske eller i det sociale system.

– Det er en gruppe, det er svært at forholde sig til, og som bare har en vanvittig adfærd. Så jeg og mine kolleger er nødt til at gå lidt i tænkeboks, og måske er det nogen, vi ikke skal bare skal sende frem og tilbage imellem sektorerne, men prøve sammen med regionerne at finde en selvstændig løsning for, siger hun. sib@kl.dk

LÆS OGSÅ Børn af misbrugere får mere hjælp

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer Felter med * skal udfyldes
 
Af: Morten Lorenzen
Hjerneskadeforeningen
Den 02.11.2019 kl. 11:49

Man bryder bevidst loven, igen og igen - og er stolt af det. Absurd !

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Med sådan en formand for Socialcheferne kan det ikke undrer at vi har udfordringer med handicapområdet i kommunerne. Det er absurd, at hun decideret foreslår ændringer i lovgivningen, med det argument at de taber sager igen og igen. Er loven sat til at beskytte borgerne eller beskytte systemet. Wake Up !

Af: Katrine Palsby
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Den 02.11.2019 kl. 11:38

Føj for en indstilling

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Helle Linnet vælger simpelthen at kæmpe for at få lov til at forringe vilkårerne for de allersvageste i vores samfund - dem der ikke "bare kan tage sig sammen" - i stedet for at kæmpe for, at de sidste mange års ødelæggende nedprioritering af området bliver vendt.
Føj for en indstilling, og føj for en mangel på forståelse for, hvordan virkeligheden ser ud for de handicappede, hvis vilkår hun skulle se det som sin fornemste opgave at forbedre.
Vi skal have handicapområdet så langt væk fra kommunerne som muligt, og det kan kun gå for langsomt.
#enmillionstemmer #ViErHerStadig

Af: Hanne stephensen
Den 02.11.2019 kl. 09:31

Gennemsigtighed i lovgivningen

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Hvor er det rigtigt at man skal være jurist, eller have et meget stort overskud for at vide hvad man har af rettigheder og at det er dem der kender paragrafferne og har overskud til at bruge systemet, der får den hjælp de er berettigede til.
Jo mere presset borgeren er, jo mindre hjælp får man fordi man ikke har overskud og ressourcer til at søge og klage.Det er en bunduretfærdig spiral.
Der burde være et sted hvor man kunne få svar på sine spørgsmål samt hjælp til at få det man er berettiget til for at få en hverdag til at fungere.

Af: Mirren Lorenzen
Hjerneskadeforeningen
Den 02.11.2019 kl. 11:53

Forvaltningsloven paragraf 7 - vejledningspligt

svar til Hanne stephensen: Gennemsigtighed i lovgivningen

Kommunen har i henhold til forvaltningsloven pligt til at vejlede borgeren igennem paragrafferne - det står klarT og entydigt i paragraf 7.

Men det glemmer sagsbehandlerne, sikkert efter anvisning fra en Socialchef som hende her.

Ulovligt - lad is få en Forvaltningsdomstol NU

Af: Anne Hansen
Den 03.11.2019 kl. 01:29

Med "venner" som hende, hvad skal man så med fjender.

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Med "venner" som hende, hvad skal man så med fjender. Hun og hendes udtalelser er et flot eksempel på alt hvad der er galt i den nuværende konstruktion af socialområdet. At hun vil være sig selv bekendt. Det er SÅ sigende, det her.

Af: Dorte Calmann-Hinke (mor til en handicappet pige på 5 år)
Den 02.11.2019 kl. 14:28

Jeg er måløs.....

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

CItAt: "Hun ser blandt andet et stort ansvar hos sagsbehandlerne for at de holder øje med de tavse grupper, så det ikke kun er dem, der er gode til at stille krav, der løber med ressourcerne."

Jeg stiller gang på gang krav til min kommune når jeg gang på gang får afslag på noget banalt som special fremstillet indlæg og en special støttedragt, så min datter på 5 år bare som minimum har en chance for at få støtte til sin spastiske krop.

At dermed blive stemplet som en der løber med ressourcerne er jo fuldstændigt absurd.

Det viser sig jo gang på gang, at det er hel basale ting, man skal klage sig til at få - og at der dermed bruges absurd mange sagsbehandlingstimer og juristtimer på at behandle sager om hel basal hjælp. Det giver jo ingen mening og efterlader spørgsmålet om kommunen er sin egen værste fjende og det faktisk er dem selv der bruger ressourcerne til at holde dem selv beskæftiget med arbejde. .......

Af: Irene Odgaard
Den 02.11.2019 kl. 13:37

Nedprioritering af de svageste borgere, omsorgssvigt og lovbrud

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Jeg forstår udmærket den enkelte frontmedarbejders dilemma, f.eks. I Københavns kommune. Men ulykken er jo, at vi i et meget rigt samfund har valgt at nedprioritere meget sårbare menneskers behov, og effektuerer via budgetlov og administrativt pålagte besparelser. Der er næppe et demokratisk flertal i befolkningen for at forringe ydelserne til de svageste borgere yderligere, og det er derfor, politikerne ikke ønsker at tage prioriteringsdebatten. En socialchefs opgave bør så være at melde opad, når systemerne ikke længere fungerer. Nogen - en del i hospitalsvæsenet - vælger at sætte deres stilling ind på det, fordi de er solidariske med borgerne og deres berettigede forventninger. Det kan give genlyd og måske forbedringer. Andre vælger at gøre som socialchefen her. Det bidrager til frustrationen i den del af befolkningen, der svigtes i disse år.

I praksis er det ofte de med de færreste ressourcer, der bliver smidt under bussen. Det er ikke ret mange i befolkningen, der døjer med en svær skizofreni; til gengæld kan denne lidelse være frygtelig for livskvaliteten. Savnes der sygdomserkendelse, bedes der sjældent om noget, og risikoen for omsorgssvigt er meget stor. For kommunen er det penge sparet, at personen ikke får den hjælp, serviceloven hjemler til; for samfundet sjældent, for det medfører dyre hospitalsindlæggelser og andet. I det konkrete eksempel, jeg kender til, kom Københavns Kommunes ufatteligt lange ventetider på rengøring af lejlighed efter psykose til at betyde brand i lejligheden og genindlæggelse af et års varighed. Efter udskrivning kom der støtte-kontakt-person på, for bl.a at afhjælpe at digital post (eller fritagelse herfor) ikke er en mulighed, men støtte-kontaktpersonen døde - og så stoppede hjælpen bare uden besked til nogen. Da pårørende slog alarm, blev der visiteret, men uden at sagen blev oplyst. Afslag kom på digital post....som ingen så opdagede før efter et par måneder. Nu er afslaget stadfæstet i Ankestyrelsen, som har lagt til grund, at pågældende jo ”nu”bor i en lejlighed....Det har pågældende så hele tiden gjort. Andre juridiske instanser svæver i den vildfarelse, at støtte-kontakt-personer kun er til hjemløse. Så pågældende skulle aldrig have haft een...Hvad betyder det i praksis? At pågældende igen isolerer sig, at lejligheden igen er på vej til at ligne noget, der vil ryste alle, hvis et foto fandt vej til forsiden af Ekstrabladet. Fremtiden? Kan blive hjemløshed, hvis naboerne klager over lugt og uro. Kan blive indlæggelse iqen, fordi vanskeligheden med at klare dagligdagen og den sociale isolation stresser og skaber psykoser. I mellemtiden kan kommunen dække sig bag den kendsgerning, at på nuværende tidspunkt, efter den manglende støtte-kontaktperson i så lang tid, vil pågældende (som tidligere) formentlig afvise alle hjælpetilbud. Og jo da i al fald ikke møde op til møder, som kommunen har indkaldt til (!!!) via digital post....Så er de penge sparet. Og den prioritering har givet sig selv. Under bussen med sådan en borger. Det er i grunden i strid med både lovens ånd og bogstav, men hvem hjælper? I al fald ikke socialchefen her.

Af: Monica Lylloff
#enmillionstemmer
Den 02.11.2019 kl. 12:45

Den manglende forståelse, empati og indsigt kan ikke reddes med penge

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Kulturen på en arbejdsplads eller i en myndighed skabes ofte oppefra.

Derfor kommer det ikke bag på mig, at formanden for socialcheferne kommer med udtalelser, der vidner om manglende empati, mangle indsigt og manglende forståelse.

“Skal et handicappet barn have ret til at få skiftet sin gamle kørestol ud med den sidste nye model, eller giver det mening, at man slider den gamle op først?”. Dette bliver kaldt et meget hverdagsnært dilemma.

Til det må jeg sige, at i den virkelige verden får et barn med behov for kørestol først en ny, når den gamle er så for lille, at barnet nærmest ikke kan klemmes ned i den mere.

“Folketingets politikere må gå ind i dialogen om, at vi ikke kan give alt til alle”.

“Når Ankestyrelsen underkender mange af vores afgørelser, så kan det jo være, at det er lovgivningen, der skal ændres”.

Og her er jeg enig.. ja lovgivningen skal laves om, så det ikke længere er kommunerne, der skal forvalte den.

#enmillionstemmer

Af: Hessing
Privat
Den 02.11.2019 kl. 12:05

Én pointe er jeg delvis enig i...

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Usympatisk, men én pointe er jeg dog delvis enig i - og det er, at sagsbehandlerne ofte er for dårligt uddannet til, at forstå og anvende lovbestemmelser / jura på korrekt vis.

Og derfor vil jeg hermed kraftigt opfordre kommunerne til, at efteruddanne efter behov!

Men lad dog for Guds skyld efteruddannelse handle om lovgivning og forståelse af jura - frem for om pseudovidenskab præsenteret af fx VM-typer som blot forøger mistillidskulturen fremfor reelt set, at gøre sagsbehandlerne bedre til sagsbehandling!

Lad dog kurser handle om jura frem for om uetisk nedgørelse af borgere via mistænkliggørelse og “faglige vægtninger”, som gang på gang udløser lange klageprocesser og som ankesrstyrelsen alligevel omstøder (som i knap 50% af tilfældene)!

Og lad så også straks kommunerne blive sanktioneret mærkbart via fx væsentligt lavere løn til cheferne, hver eneste gang Ankestyrelsen finder fejl!!

Så finder cheferne helt sikkert hurtigt en løsning ift., at få sikret øget juridisk faktuel viden blandt deres ansatte sagsbehandlere!!!

I øvrigt forvaltes det faglige skøn og “vægtninger” ift. sagsbehandling slet slet ikke forsvarlig og/eller i overensstemmelse med gældende lovgivning på nuværende tidspunkt, hvilket er årsagen til, at Ankestyrelsen påviser SÅ EKSTREMT MANGE FEJL OG MANGLER !!!

Af: Maren Grosen
Forældre til børn, unge og voksne med handicap i Københavns kommune
Den 02.11.2019 kl. 12:01

Empatiforstyrrelse i kommuneland

svar på: Socialcheferne til Folketinget: Lad os nu diskutere prioriteringer

Det var dog enu almindeligt uempatisk udtalelse fra en socialdirektør.
Tror hun, at familier med handicappede børn skifter kørestole ud efter modeluner?
Tror hun virkelig, at det er det, der er på spil i dagligdagen for den enkelte familie?
Tror hun, at mennesker med handicap tragter og stiler efter at få og få i både hoved og røv?
Har hun overvejet, at hjælp gives med henblik på at kunne leve i og bidrage til et samfund og et fællesskab, som man gerne vil kunne betragte sig som værende en del af?
Har hun sat sig ind i, hvilken kamp, familier og borgere med handicap skal igennem for blot at få den mindste smule hjælp til at fungere i et samfund, som ikke er indstillet på mennesker, som ikke hélt er, som mennesker er flest?
Kunne man forestille sig, at den eskalerende vanvittige adfærd, som hun beskriver, er et udtryk for, at der er en bred kategori af borgere, som folk af hendes kaliber har ansvaret for, ikke er blevet mødt adækvat og med værdighed i årevis? Kunne der være tale om massive kommunijationssammenbrud?
Jeg spørger bare.

Handicapområdet væk fra kommunerne.
#enmillionstemmer
#enmillionstemmervierherstadig

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger