Borgmester Hans Peter Geil (V) skærer ned på studieturene. Foto: Haderslev Kommune
Borgmester Hans Peter Geil (V) skærer ned på studieturene. Foto: Haderslev Kommune
30.10.2019 kl. 11.31

Byrådsflertal skærer på udgifter til sig selv

Færre KL-møder, studieture og en reduceret deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Det er en del af konsekvenserne af budgetforlig i Haderslev.
tekst Mads Brandsen

Tirsdag aften andenbehandlede Haderslev Byråd budgettet for næste år – og som i mange andre kommuner byder det på besparelser. I alt er der tale om 50 millioner kroner, hvilket vil føre til afskedigelser.

Men det borgerlige flertal i kommunen har også besluttet at spare på sig selv, fremgår det af flertallets ændringsforslag til forvaltningens udkast.

I 2020 og overslagsårene skal der skæres 250.000 kroner på det politiske niveau. Det betyder færre KL-møder, studieture og en reduceret deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

18 mandater – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Slesvigsk Parti og løsgænger Malene Ravn Neumann – stemte budgettet igennem, mens 13 mandater stemte imod. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Odense nedlægger 220 stillinger
Emneord
Byråd, Budget, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsflertal skærer på udgifter til sig selv Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger