Borgmester Mikael Smed (S) er ærgerlig over situationen. Foto: Socialdemokratiet
Borgmester Mikael Smed (S) er ærgerlig over situationen. Foto: Socialdemokratiet
28.10.2019 kl. 13.25

Vordingborg opdager millionunderskud

Der er sket alvorlige fejl i beregningen af statsrefusion for blandt andet sygedagpenge. Kommunen har nu indført ny procedure.
tekst Mads Brandsen

I 2018 og 2019 har Vordingborg Kommune budgetteret med og fået en højere refusion fra staten på arbejdsmarkedsområdet, end der var grundlag for.

Det betyder nu, at der er et underskud på 22 millioner kroner i det forventede årsregnskab for 2019, oplyser kommunen mandag.

– Det er en helt uholdbar situation at stå i som politiker, at der dukker overraskelser op i den her størrelsesorden. Når det sker så sent på året er det utrolig vanskeligt at agere på, siger borgmester Mikael Smed (S) i en pressemeddelelse.

Borgmesteren finder det også ”meget kritisabelt”, at det ikke er blevet opdaget i den løbende budgetopfølgning.

LÆS OGSÅ Kommune har udbetalt millioner i uberettiget støtte

Det er særligt fejl i beregningerne af refusionen af sygedagpenge og dagpenge, der har forårsaget hullet i kassen.

Reglerne er blevet ændret, hvilket eksempelvis betyder, at kommunerne får lavere refusion for ledige, der kun har været på arbejdsmarkedet i en kort periode forud for ledigheden.

Det har Vordingborg Kommune ikke taget højde for, og derfor har man budgetteret med for høj refusion. Det har man også fået, og det skal betales tilbage til staten. 

Kommunen har nu indført en ny procedure, så budgetopfølgninger fremover kontrolleres ekstra grundigt af både arbejdsmarkedsafdelingen og økonomifunktionen. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Forvaltning slår alarm: Likviditeten er presset

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vordingborg opdager millionunderskud Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger