Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
25.10.2019 kl. 10.47

Kolding sparer 43 millioner kroner på børnene

Bredt flertal skærer blandt andet i normeringer og mad til vuggestuebørn.
tekst Mads Brandsen

Et flertal i Koldings børne- og uddannelsesudvalg er blevet enige om at spare 43 millioner kroner på børnepasning og skoler næste år.

Børnepasningen slipper dog lidt nådigere, end der var lagt op til i spareforslagene fra forvaltningen, skriver JydskeVestkysten.

Mens daginstitutionerne skal spare 19,4 millioner kroner, må skolerne undvære 24 millioner kroner.

Det er et bredt flertal i udvalget bestående af partierne bag budgettet for næste år – Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – der står bag besparelserne, som vil stige de kommende år for at ramme knap 75 millioner kroner i 2023.

LÆS OGSÅ Frederikssund indfører også minimumsnormeringer

Besparelserne kommer blandt andet til at betyde, at kommunens børnehaver og vuggestuer må skære 5,8 millioner kroner på normeringerne. I vuggestuerne er det slut med gratis mad til børnene. I stedet indføres en forældrebetalt madordning.

Beslutningen om millionbesparelserne er et resultat af budgetforliget. mdbr@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kolding sparer 43 millioner kroner på børnene Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger