Anders Bondo Foto: Sara Bender, DLF
Anders Bondo Foto: Sara Bender, DLF
11.10.2019 kl. 10.30

Danmarks Lærerforening går i minus

Danmarks Lærerforening forventer for første gang i lang tid underskud til næste år. Anders Bondo varsler derfor en stor økonomisk gennemgang af foreningens økonomi til næste år.
tekst Tom Ekeroth

I mange år har Danmarks Lærerforening år efter år præsenteret store overskud.

Det har betydet, at foreningens egenkapital siden 2013 er forøget med 82 millioner kroner. Men ifølge foreningens forventninger vender kurven til næste år. Her vil et faldende medlemstal ifølge de økonomiske  fremskrivninger medføre et minus på 3,3 million kroner i driftsresultatet. Det skriver Folkeskolen.

Foreningens økonomiske fremskrivning forudser, at den negative udvikling vil vokse sig større, så der forventes et driftsunderskud på 24,8 millioner kroner i 2024, fordi der forudses en medlemsnedgang på 2.300 sammenlignet med i dag. De negative resultater vil ifølge beregningerne spise 70 millioner kroner af egenkapitalen – en reduktion fra 243 millioner kroner til 173 millioner kroner.

Medlemsnedgangen skyldes ifølge foreningen kommunale besparelser, at flere lærere er gået på pension eller har skiftet til et job på privatskoler.

LÆS OGSÅ Hvert fjerde barn føler sig ensom

Anders Bondo understrer dog, at forudsigelserne kun bliver en realitet, hvis DLF ikke lykkes med at finde nye indtægtskilder eller steder at spare:

– Det er ikke, fordi 173 millioner er nogen katastrofe. Men udviklingen er ikke holdbar, for hvis vi kigger endnu længere frem, så fortsætter den, sagde han fra talerstolen på DLF's kongres.

 På kongressen annoncerede lærerformanden, at foreningen derfor næste år vil gennemgå organisationens  økonomi :

– Vi skal have en økonomisk gennemgang af hele hovedforeningen. Det skal vi have afsluttet i løbet af 2020 med henblik på at forbedre økonomien. Denne gang er de lavthængende frugter plukket. Derfor kræver det noget mere at finde nye håndtag at dreje på. Men jeg garanterer for, at vi vil være opmærksomme på alle udgiftsområder  for at se, om der er noget, der kan håndteres smartere, sagde han ifølge Folkeskolen og fortalte, at foreningen også vil kigge på muligheder for at forbedre sine indtægtskilder. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Lærerne i Kalundborg skal undervise mere
Emneord
Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Danmarks Lærerforening går i minus Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger