Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
04.10.2019 kl. 10.30

Sagsbehandler fængslet for millionsvindel

En 38-årig sagsbehandler får fængselsdom for at have svindlet kommunens jobcenter for fire millioner kroner.

I en periode på tre år blev Jobcentret i Albertslund Kommune udsat for grov svindel. En 38-årig mandlig sagsbehandler stod bag et svindelnummer, hvor han fik fire millioner kroner ud af jobcentersystemet og ned i egen lomme.

Retten i Glostrup har nu takseret bedrageriet til fængsel i to år og ni måneder. Heraf skal den 38-årige afsone seks måneder bag tremmer.

Det er straffelovens paragraf om databedrageri, der er taget i brug, og ifølge specialanklager Helene Yde Herborg fra Københavns Vestegns Politi er sagen ekstra alvorlig, fordi manden udnyttede sin position som offentligt ansat.

– Han er dømt for at have begået bedrageri for godt fire millioner kroner og har erkendt sin rolle i sagen. Han svindlede for millioner af kroner som et led i sit arbejde som offentligt ansat, og det gør sagen særligt grov, siger Helene Yde Herborg til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ Borgmester: Giv os nye muligheder for at stoppe rockere

Opdigtede ressourceforløb

De svindlede millioner skulle have været brugt til kommunens svageste borgere – syge, misbrugere og borgere med diagnoser. Svindlen foregik ved, at sagsbehandleren godkendte regninger for opdigtede ressourceforløb og kursusaktiviteter og sendte pengene til betaling hos falske firmaer, der var oprettet til svindelnummeret.

Manden var ansat i Jobcenter Albertslund indtil slutningen af 2015.

Ifølge Fagbladet 3F, der skrev om sagen første gang i juli 2018, havde det vakt mistanke blandt den nu dømtes kolleger, at han havde købt ny bil og dyre rejser, som ikke stemmede overens med hans løn som kommunalt ansat.

Yderligere fire personer har været indblandet i sagen, men anklagemyndigheden er nu ved at finde ud af, om de skal tiltales eller ej.

LÆS OGSÅ Laila letter løsladelsen
FOR ABONNENTER

Ifølge retsdokumenter, som Fagbladet 3F kom i besiddelse af i oktober sidste år, skal den 38-åriges onkel også have spillet en nøglerolle i svindelnummeret. tkn@kl.dk  

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sagsbehandler fængslet for millionsvindel Felter med * skal udfyldes
 
Af: Jesper Lanther
Dansk Danmark
Den 04.10.2019 kl. 19:43

I glemmer

svar på: Sagsbehandler fængslet for millionsvindel

I glemmer at fortælle at det er Asmaa Abdol Hamid’s mand der står for dette svindel, og åbenbart derfor får han kun 6 måneder bag tremmer for at snyde for så mange millioner. Det er jo en direkte opfordring til andre at prøve at tage chancen.....

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger