Foto: Finansministeriet
Foto: Finansministeriet
02.10.2019 kl. 12.15

Regeringen vil bruge 1,7 milliarder kroner ekstra på velfærd og uddannelse

S-regeringen prioriterer i sit finanslovsforslag blandt andet flere sygeplejersker og en ny retning for socialpolitikken.
tekst Mads Brandsen

Foruden de i alt 3,7 milliarder kroner, som regeringen allerede har afsat til velfærd sammen med kommunerne og regionerne i årets økonomiaftaler, lægger regeringen op til at bruge yderligere 1,7 milliarder kroner på velfærd og uddannelse.

Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til en finanslov for 2020.

1.000 flere sygeplejersker

Pengene skal blandt andet bruges på at ansætte 1.000 flere sygeplejersker på landets sygehuse og på at sætte ”en ny retning for socialpolitikken”, hvor der skal skabes mærkbare resultater for udsatte børn, voksne og deres familier. Det vil regeringen også prioritere i årene frem mod 2023, fremgår det af forslaget.

Ud over de 1,7 milliarder kroner, der er nye penge i forslaget, arbejder regeringen med en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ Pengene findes ved at rulle omstridte VLAK-initiativer tilbage

– Det er regeringens ambition, at disse midler udmøntes til velfærd, herunder minimumsnormeringer, til uddannelse, til grønne prioriteringer og til kultur, skriver regeringen i forslaget.

Samtidig med løftet af velfærd og uddannelse lægger regeringen op til at bruge i alt 2,1 milliarder kroner på det grønne område, herunder 350 millioner kroner til et grønnere landdistriktsprogram. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Regeringen vil bruge 1,7 milliarder kroner ekstra på velfærd og uddannelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger