Også når det gælder minimumsnormeringer skal Folketinget holde sig fra detailstyring.
Også når det gælder minimumsnormeringer skal Folketinget holde sig fra detailstyring.
02.10.2019 kl. 11.03

KL: Nærhedsreform – ja tak

KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) hilser statsministen tale om nærhedsreform mere end velkommen.

– Der er behov for mere tillid på alle niveauer – både til lokale politikere, lokale ledelser og til medarbejderne. Derfor er det rigtig glædeligt at høre statsministeren tale om en nærhedsreform. Det må betyde, at vi er færdige med at hænge kommunerne ud på ”tørresnore” og lovgive ud fra enkeltsager.

Sådan lyder KL’s formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) umiddelbare kommentar, efter at statsministerens åbningstale tirsdag bød på nyheden om en nærhedsreform, der har til formål at sikre mere rum til lokal ledelse, tillid til medarbejderne og mere plads til fagligheden.

Det er ikke først gang, man har hørt lignende fromme ønsker fra en statsminister, men Bundsgaard tager Mette Frederiksen på ordet.

– Statsministerens tale er startskuddet til en proces, som vi meget gerne går ind i sammen med regeringen. I kommunerne er vi klar. Kvalitet sikres bedst ved, at lokale politikere, lokale ledere og medarbejdere tager ansvar og løser problemerne lokalt. Og beslutninger træffes bedst tæt på borgerne af lokale politikere, som prioriterer på tværs af velfærden, siger Jacob Bundsgaard.

LÆS OGSÅ De lokalpolitiske rammer er for snævre
FOR ABONNENTER

Skru' ned for detailstyring

Jacob Bundsgaard glæder sig over, at nærhedsreformen skal skrue ned for detailstyringen oppefra og skrue op for faglighed og ledelse.

– Der skal være tillid til, at man lokalt kan løse problemerne, og Folketinget skal holde sig væk fra detailstyring.

Han håber desuden, at nærhedsreformens fokus på det lokale prioriteringsrum manifesterer sig bredt, for eksempel, når man vil indføre minimumsnormeringer. Her er der brug for mindre statslig styring og mere lokal fleksibilitet.

Statsministeren peger i sin tale på, at hvis Folketinget skal udvise mere tillid og holde fingrene væk, så skal kommunerne også overveje, hvordan lokalt besluttede regler kan mindskes.

– Vi er i kommunerne helt enige med regeringen i, at det der skal være fokus på er velfærden til borgerne og ikke på skemaer og strategier. Vi ser frem til dialogen med regeringen om, hvordan vi kan nærhedsreformen til virkelighed, lyder det fra KL-formanden. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL: Nærhedsreform – ja tak Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger