Foto: Mostphotos
Foto: Mostphotos
21.11.2019 kl. 11.01

Politikere dropper også julefrokosten: Maden ville smage dårligt

Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune vil ikke holde julefrokost på kommunens regning, efter at forvaltningen har valgt at aflyse den for 4.500 ansatte.

Mens andre kommunalt ansatte kan gå til julefrokost på kommunens regning, må 4.500 medarbejdere under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense selv betale, hvis de vil til julefrokost med deres kolleger i år.

Af samme grund har politikerne i Ældre- og Handicapudvalget nu også valgt at takke nej til en betalt julefrokost.

– Maden ville smage dårligt, hvis vi skulle holde en julefrokost velvidende, at medarbejderne, der udfører det hårde arbejde, ikke får noget som helst, siger Dansk Folkepartis medlem af udvalget, Christel Gall (DF) til Fyens Stiftstidende.

Samme holdning har Venstres Sanne Skougaard Andersen (V) og Kasper Ejlertsen (S) fra Socialdemokratiet, der begge sidder i det pågældende udvalg.

LÆS OGSÅ Ballerup sætter digital motor på serviceloven
FOR ABONNENTER

– Vi skal selvfølgelig være solidariske med medarbejderne. Så når de ikke får betalt deres julefrokost, skal vi selvfølgelig heller ikke have betalt vores. Jeg synes, at det ville klæde forvaltningen, hvis man fandt de midler, der er nødvendige for at holde fast i julefrokosten for medarbejderne, men jeg ved selvfølgelig også godt, hvilket merforbrug vi ser ind i, siger Kasper Ejlertsen til Fyens Stiftstidende.

– Jeg mener grundlæggende, at der burde være penge til at afholde en julefrokost for medarbejderne. Det er en god måde at samles på. Men når man vælger at spare den væk for medarbejderne, skal vi selvfølgelig heller ikke holde nogen, siger Sanne Skougaard Andersen til Fyens Stiftstidende.

Rådmand Søren Windell (K) siger også nej tak til tilskud til politikernes julefrokost.

Ligesom medarbejderne har mulighed for at arrangere en julefrokost for egen regning, vil han nu inviterer udvalget hjem til sig selv.

LÆS OGSÅ Markante resultater på det specialiserede område
FOR ABONNENTER

– Jeg har inviteret udvalget hjem til en julefrokost hos mig privat, siger Søren Windell til Fyens Stiftstidende. frov@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Politikere dropper også julefrokosten: Maden ville smage dårligt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger