Foto: Mostphotos
Foto: Mostphotos
20.11.2019 kl. 09.48

Staten giver sig: Overtager tilsyn med kampfly fra kommune

Selvom staten hidtil har nægtet at påtage sig tilsynet med blandt andet støj fra Flyvestation Skrydstrup og de nye F-35-kampfly, er det nu blevet besluttet, at Miljøministeriet overtager opgaven fra Haderslev Kommune.

Når de nye F-35-kampfly rykker ind på Flyvestation Skrydstrup fra 2023, overgår tilsynet med blandt andet støj til staten.

Det skriver JydskeVestkysten.

At det nu sker, letter en byrde, understreger borgmester H. P. Geil (V).

– Det er en problemfyldt opgave med alt den opmærksomhed, der har været på det. Det er en opgave, som ingen ønsker, siger han til JydskeVestkysten og understreger, at kommunen de seneste år har modtaget flere og flere klager på baggrund af den store debat om de nye kampfly og den støj, de fører mig sig.

LÆS OGSÅ Randers og Gribskov får Danmarks nye natur-nationalparker

Ifølge H. P. Geil er det kompliceret at behandle klagerne og føre tilsyn, fordi kommunen ikke altid har adgang til oplysninger om flyvestationens aktiviteter. Det gælder eksempelvis i krigslignende situationer, hvor Forsvaret kan hemmeligholde oplysninger.

Haderslev Kommune har siden 1999 ført tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder sin miljøgodkendelse. En godkendelse, der sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til eksempelvis støj, luftforurening og opbevaring af affald. Kommunen bad i maj daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samt Forsvarsudvalget om, at staten påtog sig opgaven. frov@kl.dk

Emneord
Miljø

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Staten giver sig: Overtager tilsyn med kampfly fra kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger