Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune
01.01.0001

Tidligere LA’er skifter til Venstre i Aarhus

Den tidligere liberale profil i Aarhus Byråd, Almaz Mengesha, går til Venstre efter mere end fire måneder som løsgænger.

Fire en halv måned som løsgænger i Aarhus Byråd er forbi for Almaz Mengesha, der efter nogle ugers drøftelser med Venstre har valgt at blive det syvende medlem i partiets byrådsgruppe.

Da Venstre på et byrådsmøde slog fast, at man ikke længere arbejder for flere letbaneetaper, blev partiet for alvor interessant for det tidligere LA-medlem.

– De fleste kender mig som en kvinde med en klar liberal profil. Jeg vil hive de dagsordener, jeg hidtil har været optaget af, med ind i Venstre. Det er bl.a. vækstbetingelser for erhvervslivet, den lille mand i klemme i det kommunale system og bedre fremkommelighed, siger hun til Jyllands-Posten.

Almaz Mengesha blev stemt ind i Aarhus Byråd for LA med 1.765 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017, men trak sig fra partiet i juni efter et katastrofalt folketingsvalg for moderpartiet, som betød, at Alex Vanopslagh overtog posten som politisk leder fra Anders Samuelsen. frov@kl.dk 

LÆS OGSÅ Lejre overskred budgettet med 30 millioner kroner sidste år
Emneord
Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tidligere LA’er skifter til Venstre i Aarhus Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger