Foto: Mostphotos
Foto: Mostphotos
18.11.2019 kl. 12.53

Thisted Kommune stævnet af 3F i sag om sygedagpenge

En anonym henvendelse om, at en sygemeldt 47-årig sælger fotos via sin Facebookside, har fået Thisted Kommune til øjeblikkeligt at lukke for kassen og melde ham rask.

3F har besluttet at stævne Thisted Kommune med henblik på en civilsag.

Det skriver Fagbladet 3F, efter Thisted Kommune, på baggrund af et anonymt tip om, at den 47-årige Torben Hedegaard sælger fotos via sin Facebookside, har frataget ham sygedagpenge. Han betegner sig selv som hobby-fotograf og benægter at have solgt billeder over Facebook.

– Min kone har tjent ganske lidt på billeder på et marked, fordi hun engang havde nogle af mine billeder med. Men der er da flest udgifter ved sådan en hobby, og jeg har aldrig solgt et eneste billede over Facebook, siger Torben Hedegaard til Fagbladet 3F.

Det har også fået 3F til at gå ind i sagen.

LÆS OGSÅ Regeringen vil skrotte uoverskuelig lovjungle og erstatte med en hovedlov

– Selvfølgelig skal en kommune undersøge en anonym anmeldelse. Men kommunens undersøgelse og reaktion i denne sag er helt ude af proportioner, så derfor tager vi sagen direkte til domstolen, siger Tina Christensen, der er socialt politisk ansvarlig i 3F.

I en mail til 3F skriver Mogens Kruse Andersen, direktør i Teknik & Erhverv, at kommunen helt overordnet sagsbehandler i henhold til gældende lovgivning.

– Konkret betyder det, at en sagsbehandler kan inddrage egne iagttagelser i sagerne og foreholde borgere disse observationer til belysning af faktiske omstændigheder. Det betyder også, at der i visse særlige tilfælde kan ske orientering på sociale medier, herunder Facebook, skriver Mogens Kruse Andersen. frov@kl.dk

Emneord
Beskæftigelse, Jura

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Thisted Kommune stævnet af 3F i sag om sygedagpenge Felter med * skal udfyldes
 
Af: Frank Jensen
Den 18.11.2019 kl. 20:10

Kommunen sagsbehandler overordnet efter reglerne - og videregiver informationer via sociale medier

svar på: Thisted Kommune stævnet af 3F i sag om sygedagpenge

Citat fra indlægget:
"I en mail til 3F skriver Mogens Kruse Andersen, direktør i Teknik & Erhverv, at kommunen helt overordnet sagsbehandler i henhold til gældende lovgivning .

– Konkret betyder det, at en sagsbehandler kan inddrage egne iagttagelser i sagerne og foreholde borgere disse observationer til belysning af faktiske omstændigheder. Det betyder også, at der i visse særlige tilfælde kan ske orientering på sociale medier, herunder Facebook, skriver Mogens Kruse Andersen"
Citat slut...

Kommunen helt overordnet overholder og sagsbehandler i forhold til gældende lovgivning...
- Nå vil det så sige at kommunen specifikt ikke overholder gældende love/regler...?

Ja kommunal-ansatte f.eks i de såkaldte "kontrolgrupper" hvoraf en del kommunale kontrolgrupper netop selv er ude for kontrol har beføjelser til at overvåge offentlige profiler på Facebook. Det skete f.eks for en kvinde der fremviste fotos af hendes cupcakes. Kommunal reaktion kom prompte - hendes arbejdsevne blev opsat med 5% var det vist nok....
- Ulovlig praksis at vurderer en borgers funktionsnedsættelse via foto på Facebook (tidligere omtalt i medierne - kommunen måtte gå ud offentligt og undskylde..).

"At der i visse tilfælde kan ske orientering via sociale medier"..

Hov hov - Hvordan er det nu med ejerforholdet af virksomheder som f.eks Facebook, Twitter, LinkedIn, Google...? - De er private virksomheder.

Hvis en kommunal medarbejder kontakter en borger via sociale medier så er det pr. definition et usikkert medie og der sker systematisk videregivelse til 3 part (i dette tilfælde det sociale medie og under-leverandører/-underfirmaer). Det er jo velkendt at "der er ikke noget gratis måltid" og at "brugeren er produktet"... Som borger ville jeg da meget gerne opleve en kommunal forvaltning i Danmark gå ud som rets-garanter for at forvaltningen sender personfølsomme beskeder til borgerne via sociale medier ? Og det skulle meget spændende for alle der interessere sig for IT-sikkerhed at høre om hvordan kommunen lever op til GDPR - Databeskyttelsesforordningen/-loven vedr. samtykke (informeret og specifikt samtykke - ikke bagefter..) når en kommunal kontrolgruppe ikke lever op til artiklerne.
Omvendt er hverken Datatilsynet eller det kommunale tilsyn under ankestyrelsen jo ikke ligefrem kendte for at være proaktive eller borgervenlige i deres tilsyn eller praksis.

Nå det så handler om hvordan landets kommuner anvender Facebook som digital platform for deres "digitale dialoger" og selvpromovering overfor deres borgere og opslår meget indhold på Facebook som ikke bliver offentligt tilgængeligt via de kommunale hjemmesider... tja'e vi får se om der snart kommer en Dansk reaktion på en Tysk EU-dom 2018 vedr. brugen af Facebook/GDPR: - Nogle skal jo være de første til at håndhæve gældende ret = Fremvis en fælles databehandleraftale mellem kommunen/Facebook eller luk Facebook-siden.

Så alle borgere med en offentlig tilgængelig Facebook-profil/side/opslag:
- I udsætter jer både fra systematisk dataindsamling via f.eks Facebook og for kommunal overvågning via kommunale kontrolgrupper (og det er lovligt for landets kommunale kontrolgrupper at gøre det når de ikke arbejder "under cover" anden identitet og facebook-profilen er offentlig.

Hvis en kommunale kontrolgruppe der er ude af demokratisk/politisk kontrol vil sende personfølsomme oplysninger til en borger er det så heldigt at der er mange Danskere der har en E-boks. Her kan man som borger så opleve at man/k/hen/dem ikke kan svare på de kommunale henvendelser - der er tale om en-vejs kommunikation: Fra den kommunale forvaltning til borgeren - ikke omvendt.

I øvrigt gælder der ikke omvendt bevisbyrde i Danmark (endnu...) så det er myndighedernes opgave at løfte bevisbyrden og en kommunal forvaltning er ikke politiet.

At de kommunale kontrolgrupper i mange tilfælde er helt ude af kontrol er der med Djøf-sprog og NPM-termer klar evidens for j.f. offentlige mediers dækning af kommunale kontrolgrupper.

Det er som afsluttende bemærkning en klar trend at det eneste landets kommuner har respekt for er en stævning med krav om erstatning - der er jo klar evidens for at det netop kan betale sig for landets kommuner systematisk at tilsidesætte gældende retsgarantier og processuelle sagsbehandlingsregler for borgerne og at de kan spare penge på det.

Her er det en klar fordel at man(/k/hen/dem/de) har en organisation i ryggen og ikke står som isoleret kontanthjælps-, ressourceforløbsydelse, flygtningeydelses- "modtager".
Her er retsstillingen udsat:
- Landets kommuner kan trække på intern juridisk hjælp, eksterne via Ankestyrelsen og Kommunernes landsforening. Borgeren kan henvende sig til gratis retshjælp eller måske en borgerrådgiver (kun i hver 3 danske kommuner) og måske er borgerrådgiveren ansat af forvaltningen....eller af et byråd der gerne vil genvælges og som derfor ikke har behov for at blive for eksponerede i en årsrapport eller egendrifts-undersøgelse...


Og Ankestyrelsen har for nyligt udmeldt at de er på en fælles mission med kommunerne:
https://www.denoffentlige.dk/vi-er-paa-en-faelles-mission-med-kommunerne

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger