Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
15.11.2019 kl. 12.00

Hold øje med miljøet i digital rapport

Miljøstyrelsen lancerer i dag en digital miljøtilstandsrapport. Her kan både borgere og fagfolk løbende finde informationer om, hvordan det står til med miljøet i Danmark.

Nu bliver det nemt at holde øje med miljøets tilstand. På www.miljøtilstand.nu kan både borgere og fagfolk løbende finde informationer om, hvordan det står til med miljøet i Danmark. Miljøstyrelsen åbner den digitale miljøtilstandsrapport i dag den 15. november.

Her kan man blive klogere på, hvordan det står til med Danmarks miljø til vands, til lands og i luften. Hjemmesiden formidler resultater fra undersøgelser og målinger over hele landet, illustreret gennem tekst, grafer og figurer. Her kan man følge udviklingen de seneste år for for eksempel invasive arter, støjforurening, drikkevand, affaldsmængder og meget mere. De indikatorer, man finder på hjemmesiden, er nøje udvalgt af fageksperter, så de tegner et præcist og nuanceret billede af miljøets tilstand. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med informationer og data. 

– Vi skal passe godt på miljøet, og derfor er jeg glad for, at danskerne nu får et overskueligt værktøj til at følge med i, hvordan det danske miljø har det. Det giver os et nuanceret og fagligt solidt billede af miljøtilstanden i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin.

Tidligere blev der udgivet en længere miljøtilstandsrapport hvert fjerde år. Med den nye digitale Miljøtilstandsrapport vil indikatorerne løbende blive opdateret. Samtidig er beskrivelsen af den danske miljøtilstand gjort mere overskuelig og lettere tilgængelig. tkn@kl.dk

LÆS OGSÅ Klimarapport: Fem danske byer i verdenseliten
Emneord
Miljø, Natur, Teknik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hold øje med miljøet i digital rapport Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger