Line Svoldgaard Berg (nummer to fra venstre) i paneldebatten på Jobcamp, hvor helhedsorienteret indsats og helhedsorienteret lovgivning var på dagsordenen. (Foto: Sidsel Boye)
Line Svoldgaard Berg (nummer to fra venstre) i paneldebatten på Jobcamp, hvor helhedsorienteret indsats og helhedsorienteret lovgivning var på dagsordenen. (Foto: Sidsel Boye)
08.11.2019 kl. 10.58

Når kommunen hedder Camilla

Et forskningsprojekt i Skive Kommune viser, at helhedsorienteret sagsbehandling får udsatte familier til at føle sig som personer og ikke som en sag.
tekst Sidsel Boye

– Det er fanneme rart, at vi ikke bare ses som et sagsnummer, men at vi bliver taget seriøst, og at der bliver lyttet til os.

Sådan lyder en af de kontante reaktioner på et forskningsprojekt, som 32 udsatte familier i Skive Kommune har deltaget i over en tre-årig periode, og som har betydet, at de har fået en helhedsorienteret indsats, så de i stedet for at have kontakt til en stribe forskellige kommunale medarbejdere har haft et tæt samarbejde med én eller måske to. Der er tale om 32 familier, som gennem generationer har været udsatte, og hvor det både er børn og voksne, som slås med problemer.

Forskningsprojektet, som adjunkt Line Svoldgaard Berg, Via University College, fortalte om på Jobcamp i Aalborg, har endnu ikke resultater, der viser, om den helhedsorienterede indsats også har rykket familierne tættere på arbejdsmarkedet, men de har fået mere overskud til at deltage aktivt i de tilbud, de får, og på det helt personlige plan er der mange gevinster.

– Den gode nyhed er, at forskningen kan bruges, og at der er noget, vi kan gøre, og jeg synes, det er supervigtigt, at vi lytter til familierne. Vi skal ikke drukne dem i professionelle, men sørge for at de får frigjort energi til at tage imod hjælp, siger Line Svoldgaard Berg.

LÆS OGSÅ Indvandrerkvinder skal i arbejde

For eksempel viser forskernes interview med de udsatte, at nogen pludselig får både håb og motivation.

– I dag tænker jeg, at det kun er en periode, jeg er på kontanthjælp, hvor jeg før tænkte, at det ville være et helt liv, lyder en kommentar.

Forskningen viser, at den traditionelle sagsbehandling med flere forskellige fagpersoner i spil har fået de udsatte til at føle sig som et stykke skidt eller en skraldespand og uden indflydelse på de beslutninger, der blev truffet i deres liv. De har følte sig som et stykke papir med en diagnose eller en sag.

– Når kommunen holder op med at være et system og i stedet bliver en Camilla og en Pernille, så oplever familien, at de også selv bliver personer i stedet for en sag. Familierne får også mere overskud til at tage imod den hjælp de får tilbudt, fordi det ikke længere er et fuldtidsjob at passe kommunens folk, siger Line Svoldgaard Berg.

LÆS OGSÅ Jobcentret må ikke blive en pølsefabrik

Hun siger, at det koster tålmodighed, tid og penge at lægge sagsbehandlingen om, og at der ikke umiddelbart er udsigt til mirakler. Men det er alligevel en god idé.

– Den klassiske opdeling i fagligheder er en perfekt opskrift på, hvordan vi ikke kommer videre med de her familier i generationer, siger Line Svoldgaard Berg.

Og så har hun endnu en pointe fra sin forskning.

– Socialrådgiverne siger om den helhedsorienterede metode, at de får lov til at lave den sociale indsats, de er uddannet til, i stedet for blot at være sagsbehandler. sib@kl.dk

LÆS OGSÅ Christiansborg vil give kommunerne midlertidigt ansvar for seniorpension: KL siger nej tak

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Når kommunen hedder Camilla Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger