Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
07.11.2019 kl. 10.02

Kommuner rammer budgetter på rekordtid - men skatten stiger

Kommunerne har på usædvanligt kort tid landet 98 budgetter inden for rammen. Skatten stiger dog med næsten 300 millioner samlet set. Manglende udligning giver usikkerhed i kommunerne, er forklaringen fra KL.

Samtlige af landets 98 kommuner har nu færdigbehandlet næste års budget. De foreløbige tal, som kommunerne har indberettet til KL, viser, at budgetterne samlet set holder sig inden for rammen på service og anlæg.

– Med økonomiaftalen fik kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra til velfærd og 19,1 milliarder kroner til at bygge og renovere, og i budgetterne kan vi se, at de penge faldt på et tørt sted. Der kommer flere ældre, flere børn og flere borgere med et handicap eller en psykisk diagnose. Hvis vi skal kunne levere service til flere borgere, som står mål med tiden og borgernes forventninger, kræver det også flere penge, siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S).

På grund af folketingsvalget i juni blev økonomiforhandlingerne udskudt til efter sommerferien. Det betød, at den endelige deadline for kommunernes budgetter, som normalt er den 15. oktober, blev rykket med små tre uger til den 5. november. På trods af udskyldelsen havde kommunerne en relativt kort periode til at få budgetterne bakset på plads, så de samlet set holder sig inden for den ramme, som KL og regeringen aftalte i økonomiforhandlingerne.

– Normalt har vi vel lidt mere end 100 dage til at få landet budgetterne. I år har vi haft 41 dage. Det har betydet, at der både lokalt men også mellem kommunerne har været utrolig lidt tid til at håndtere og gennemarbejde løsningsforslag. Derfor synes jeg, at vi skylder en stor tak til kommunalbestyrelserne og ikke mindst borgmestrene for, at vi nu er i mål. Det viser et stærkt sammenhold, hvor der er vist stor vilje til at bøje sig mod hinanden for at ramme plet, siger Jacob Bundsgaard.

LÆS OGSÅ Furesø forhandler finanserne på plads

Skattestigninger på 293 millioner

KL og regeringen aftalte i økonomiforhandlingerne, at nogle kommuner kan hæve skatten med i alt 200 millioner kroner. Men kun hvis andre kommunerne sætter skatten ned med et tilsvarende beløb, så de samlede kommunale skatter holder sig på samme niveau som sidste år. Den opgave er kommunerne ikke kommet i mål med.

I alt har ti kommuner hævet skatten med 304 millioner kroner, mens kun fem kommuner har sænket skatten med i alt 11 millioner kroner. Det giver en samlet skattestigning på 293 millioner kroner, svarende til 0,1 procent af de samlede kommunale skatter, som i 2020 vil være omkring 290 milliarder kroner.

KL-formand Jacob Bundsgaard peger på den manglede uligningsreform og den medfølgende usikkerhed om fremtidens økonomi som forklaring på skattestigningen.

– Vi gik selvfølgelig ind til budgetprocessen med en ambition om også på skat at holde aftalen. Men det har ganske enkelt vist sig umuligt i år. Der er så stor usikkerhed om kommunernes økonomi på den lidt længere bane, at utrolig få kommuner har turde sætte skatten ned. Vi venter stadig på en udligningsreform, og før vi kender resultatet af den, er det umådelig svært at vurdere, hvad man reelt kan regne med at have i kommunekassen. Derudover har den korte budgetproces naturligvis ikke gjort opgaven lettere, siger han.

LÆS OGSÅ Flertal uden om borgmesteren laver budgetforlig

De fem kommuner, som har sat skatten ned, har alle filet på dækningsafgiften. Otte af de ti kommuner, som har hævet skatten, har øget indkomstskatten, mens de andre to kommuner har øget grundskylden. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner rammer budgetter på rekordtid Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger