Pressefoto
Pressefoto
04.11.2019 kl. 12.33

Byrådsmedlem skal vikariere i Folketinget på ubestemt tid

Byrådsmedlem fra Silkeborg skal være barselsvikar på Christiansborg.

Venstre henter hjælp i Silkeborg Byråd, når klima- og energiordfører Thomas Danielsen (V) går på barsel fra årsskiftet. Det bliver nemlig det 52-årige byrådsmedlem Gitte Willumsen (V), der skal passe pligterne på Christiansborg i stedet for Danielsen.

Det skriver TV Midtvest.

Gitte Willumsen har siddet i byrådet i Silkeborg i ti år. Til daglig er hun skolelærer, men den tjans må hun holde orlov fra, når hun skal til København og være folketingspolitiker.

Hun opstillede for første gang til folketingsvalget i år, men fik altså ikke nok stemmer til at blive valgt ind.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem flirter med Stram Kurs

I Silkeborg er hun medlem af plan- og vejudvalget og formand for sundheds- og ældreudvalget. jki@kl.dk 

Emneord
Navne, Folketinget, Valg

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem skal vikariere i Folketinget på ubestemt tid Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger