Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
06.03.2019 kl. 10.00

Fyringssag koster kommune over en million kroner

Ulovlig fyring af handicappet sosu-assistent har kostet skatteborgerne 1,2 millioner kroner.
tekst Rudi Holm

Næstved Kommune har punget ud med 1,2 million kroner i en sag, hvor kommunen fyrede en handicappet sosu-assistent – en fyring der efterfølgende i Østre Landsret blev kendt ulovlig.

Ud over erstatningen på 447.000 kroner til den handicappede sosu-assistent, har kommunen brugt 630.000 kroner på egne advokatregninger. Desuden blev kommunen dømt til at betale den fyredes sagsomkostninger på 133.000 kroner, skriver Sjællandske.

Sagen vakte opsigt i Næstved Kommune, da politikerne og den øverste ledelse først blev opmærksom på den i forbindelse med overvejelserne om en eventuel anke til Højesteret.  Indtil det tidspunkt havde den angiveligt været håndteret af en distriktsleder og en personalekonsulent.

Politikerne i Næstved besluttede efterfølgende, at de vil have mere hånd i hanke med retssager, der omhandler personsager. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Svendborg slukker for byråds-tv

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fyringssag koster kommune over en million kroner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger