Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset
21.03.2019 kl. 15.00
KL Topmøde

Mens vi stadig venter på valget

Lars Løkke Rasmussen på vej fra Samarbejdsdanmark til Brexittopmøde jokede med valgdatoen, roste kommunerne og kritiserede oppositionen.
tekst Tom Ekeroth

Lars Løkke Rasmussen var første gang på KL's delegeretmøde for 33 år siden, og han er formodentlig stadig en af de ministre, der føler sig bedst tilpas overfor en gigantisk forsamling af kommunalpolitikere. Selvfølgelig var statsministeren klar over, hvor meget der snakkes valgdato, og han jokede med, at han også glædede sig til at komme til næste år med regeringens hilsen. Og så var der ellers ros:

– Jeg har en kæmpe respekt for jeres arbejde. Jeg var her for første gang for 33 år siden. Der er stor uenighed i valgårene, men masser af samarbejde ind imellem, sagde Lars Løkke Rasmussen, der også kaldt det en "kontrasternes dag", for statsministeren skulle videre til Brexittopmøde.

Men selv om Lars Løkke Rasmussen rutineret gled af på valgdatoen, var der alligevel meget valg i hans tale, der udover ros for og opfordring til samarbejde om det nære sundhedsvæsen, handlede meget om opnåede resulater: ghettoplan og infrastrukturplan og håbet om at få sundhedsreformen på plads. Den er tydeligt hjerteblod for ham og måske noget af det, han kan allerbedst. Han sagde:

– Vi har større forventninger til jer. I dag er der kommuner, som har tre gange flere indlæggelser, end der burde være. De lokale tilbud skal være bedre, og det er et samarbejdsprojekt.

LÆS OGSÅ Bunden opgave at styrke det nære sundhedsvæsen

Noget overraskende dukkede valgkampen så tydeligt op i talen, da statsministeren fremhævede regeringens forslag som det mere ambitiøse, og han kritiserede også oppositionens forslag på sundhedsområdet:

– Hovedformålet er at styrke det helt næresundhedsvæsen – hvordan man kan få det til at blive centralisering er mig en gåde, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Og så havde han lige et lidt ikke uventet løfte til efter et valg:

– Udligningssystemet vil vi gerne rette op på. Det er en bunden opgave for et nyt folketing. tek@kl.dk  

LÆS OGSÅ KL vil samle regioner og kommuner i nye sundhedssamarbejder
Emneord
KL, Sundhed

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mens vi stadig venter på valget Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger