Direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist. Foto: Moderniseringsstyrelsen
Direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist. Foto: Moderniseringsstyrelsen
18.03.2019 kl. 17.15

Moderniseringsstyrelsen tager livtag med detailstyring

Der skal være mindre bureaukrati og detailstyring og mere plads til god ledelse og kompetenceudvikling. Moderniseringsstyrelsen lancerer fem pejlemærker, der skal give attraktive offentlige arbejdspladser og bedre service til borgerne.

Der er for mange unødige regler, registreringskrav og styringskoncepter i det offentlige. Til gengæld skal der være plads til mere ledelse og faglig udvikling, der kan udvikle velfærden.

Sådan lyder det fra Moderniseringsstyrelsen, der med et nyt strategisk fokus vil  bidrage til at virkeliggøre regeringens ambitioner i Sammenhængsreformen om at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati og bedre rammer for ledelse og kompetenceudvikling. 

Fem pejlemærker

Moderniseringsstyrelsen lancerer fem pejlemærker, der skal være med til at sætte en ny strategisk retning for måden at arbejde og kommunikere på i styrelsen. Styrelsen fremhæver, at målet er at skabe attraktive, sunde og velfungerende statslige arbejdspladser, hvor lederne og medarbejderne har værktøj, viden og videreuddannelse til at yde en god borgerservice. De skal være klædt på til fremtidens arbejdsmarked, have tid til kerneopgaven, skabe retning med enkel styring og kunne trække på data og analyser, der giver indsigt.

Direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist påpeger, at målet som altid er, at borgerne får mest mulig velfærd for deres skattekroner.

LÆS OGSÅ Det stærkeste hold i Glostrup
FOR ABONNENTER

– Med de fem pejlemærker gør vi det krystalklart, at det kan vi kun lykkes med, hvis vi har et stærkt fokus på at udvikle de rammer, der er for lederne og medarbejderne i det offentlige. Vores løsninger skal tage mere udgangspunkt i mennesker end i system- og detailstyring, siger Poul Taankvist i en pressemeddelelse

– Et vigtigt pejlemærke handler om at inspirere til en mere enkel og værdig-skabende styring, så vi undgår unødig bureaukrati og et mylder af målsætninger. I sidste ende kan vi kun løse vores opgaver i Moderniseringsstyrelsen ved at lytte til og inddrage vores kolleger i staten, kommunerne og regionerne og ved at sparre med eksperter og de faglige organisationer, siger Poul Taankvist.

Tiltrængt kursskifte

De faglige organisationer finder Moderniseringsstyrelsens kursskifte tiltrængt.

For eksempel glæder formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, sig over budskabet i den nye strategi.

LÆS OGSÅ Forråelse på arbejdspladsen er svær at tale om
FOR ABONNENTER

– Det er helt klart nye toner. Lad os håbe, der er indhold i det. Hvis det her er udtryk for et reelt paradigmeskifte, så hilser jeg det særdeles velkommen, siger Anders Bondo til Altinget.

Også formanden for fagforbundet FOA, Mona Striib, roser det nye strategiske fokus. tkn@kl.dk 

 

Moderniseringsstyrelsens fem strategiske pejlemærker

På forkant med fremtidens ledelse og arbejdsmarked

Vi klæder både ledere og medarbejdere på med viden, værktøj og videreuddannelse, så de kan håndtere fremtidens udfordringer.

Enkel og værdiskabende styring

Vi rådgiver og inspirerer til enkel og værdiskabende styring, der mindsker unødig bureaukrati og giver mere tid til borgerne.

En drivkraft bag fælles løsninger

Vi forbedrer kvaliteten af administrative opgaver i fælles løsninger, så medarbejderne kan koncentrere sig om kerneopgaven.

Et analytisk kraftcenter

Vi stiller nye data og analyser til rådighed, så offentlige ledere har \u000bden nødvendige indsigt til at træffe gode beslutninger.

En stærk implementeringsorganisation

Vi sikrer, at nye initiativer bliver omsat til reelle forbedringer i den daglige drift

 

LÆS OGSÅ Mobilen er altid åben
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Moderniseringsstyrelsen tager livtag med detailstyring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger