Foto: Haderslev Kommune
Foto: Haderslev Kommune
15.03.2019 kl. 10.00

Ny chef for Teknik og Miljø i Haderslev

Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at pege på Jonna Tveskov til posten som ny chef for Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.
tekst Tom Ekeroth

Jonna Tveskov er nuværende leder af miljøafdelingen i Teknik og Miljø og har været ansat i Haderslev Kommune siden 2007.

– Teknik og Miljø har de senere år været igennem en positiv udvikling, hvis succes Jonna Tveskov har haft en stor del af æren for. Jeg ser frem til at hun overtager stafetten som chef, hvilket hun har de bedste forudsætninger for. Jonna nyder stor tillid internt både i organisationen og politisk, siger  direktør for Erhvervs- og Borgerservice, Rune Larsson.

Jonna er 45 år og uddannet biolog med en diplom i ledelse, privat er hun gift med Erik, og sammen har de to børn.

Familien bor i Starup og i sin fritid er hun aktiv med løb og frivillig i den lokale idrætsforening. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Skandaleramt forvaltning henter ny topchef i ministerium
Emneord
Ledelse, Teknik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny chef for Teknik og Miljø i Haderslev Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger