Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.03.2019 kl. 12.00

Mariagerfjord trækker fyringsvarsel tilbage

Den sidste af seks omdiskuterede bebudede fyringer af tillidsrepræsentanter i Mariagerfjord Kommune er trukket tilbage.
tekst Rudi Holm

Mariagerfjord Kommune har trukket en bebudet fyring af en tillidsrepræsentant på PPR-området tilbage. Det sker for at undgå at trække sagen i langdrag, forklarer kommunaldirektør Lars Clement over for Nordjyske, og henviser til en mulig advokatudgift på 250.000 kroner.

Sagen var den sidste af i alt seks omdiskuterede fyringssager af tillidsvalgte i kommunen.

De fem øvrige er alle blevet afsluttet med forlig. De fire første omhandlede tillidsrepræsentanter under Dansk Socialrådgiverforening, Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, HK og 3F. To har accepteret en omplacering, mens to andre er fratrådt. Den femte – en HK-tillidsrepræsentant – har indgået et forlig, hvor detaljerne ikke er blevet offentliggjort.

Det er uvist om den sidste tillidsrepræsentant, der arbejder som tale-hørelærer, vil fortsætte i sin stilling. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Sorø-sag rykker ind på ministerbord

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mariagerfjord trækker fyringsvarsel tilbage Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger