Foto: Varde Kommune
Foto: Varde Kommune
08.03.2019 kl. 12.00

Erik Buhl vender tilbage til borgmesterjobbet

Efter et kort sygehusophold er Vardes borgmester klar til at tage rorpinden igen.
tekst Rudi Holm

Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V), blev tirsdag indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og i en pressemeddelelse meddelte kommunen, at han var sygemeldt fra jobbet på ubestemt tid. Men nu er der gode nyheder. Erik Buhl er nemlig hjemme igen og vil fra næste uge vende langsomt tilbage til arbejdet.

Varde-borgmesteren fik i forbindelse med en lægeundersøgelse konstateret et for højt indhold af kalk i blodet, ligesom nyretallene er for høje. Han er stadig i såkaldt ambulant behandling, hvilket betyder, at arbejdet med at fastslå årsagen til helbredsproblemerne fortsætter, oplyser kommunen.

Erik Buhl forventer at være tilbage i borgmesterjobbet allerede på mandag. Ifølge kommunen vil hans kalender i de kommende uger dog "være mindre pakket end sædvanligt".

62-årige Erik Buhl har været borgmester i Varde siden 2014. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Ny KL-direktør skal drive digitaliseringen fremad
Emneord
Karriere, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Erik Buhl vender tilbage til borgmesterjobbet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger