Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune
07.03.2019 kl. 08.00

Ærgrelse i Esbjerg over Facebook-stop

Efter 12 måneders forarbejde dropper Facebook planerne om at etablere et datacenter ved Esbjerg.
tekst Rudi Holm

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), var både overrasket og overrumplet, da han i går eftermiddag fik besked fra tech-giganten Facebook, om at virksomheden efter 12 måneders forarbejde dropper planerne om at etablere et nyt, stort datacenter i udkanten af Esbjerg.

– Jeg er ked af, at vi så langt henne i processen har fået denne afgørelse fra Facebook. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Facebook hele vejen igennem, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han oplyser, at kommunen nu vil kigge sig om efter andre investorer til det 214 hektar store område i Andrup ved Esbjerg.

– Esbjerg scorer højt på mange vigtige parametre som højhastighedsfibernet, et havfruekabel på vej, masser af grøn energi og en rigtig god infrastruktur. Vi har alle forudsætninger, og jeg er sikker på, at andre investorer vil se mulighederne hos os. Samarbejdet med Facebook har vist, at kommunen er gearet til samarbejdet med de helt store internationale virksomheder, siger borgmesteren. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Køges vilde vækst
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ærgrelse i Esbjerg over Facebook-stop Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger