Her er et eksempel på de frivilliges indsats: Tre af Hørup Plejecenters trofaste skubbere i gule veste sørger for, at nogle plejehjemsbeboere kommer lidt ud. Fra venstre Klara Møller, Marie Bonefeld og Hanne Christensen. Foto: Sønderborg Kommune
Her er et eksempel på de frivilliges indsats: Tre af Hørup Plejecenters trofaste skubbere i gule veste sørger for, at nogle plejehjemsbeboere kommer lidt ud. Fra venstre Klara Møller, Marie Bonefeld og Hanne Christensen. Foto: Sønderborg Kommune
04.03.2019 kl. 09.00

Kommunerne ruster sig til fremtidens ældrepleje

Er der andre faggrupper end sosu-medarbejderne, der kan inddrages i ældreplejen? Og i hvilket omfang skal kommunen give tilbud til sunde og aktive ældre? Det er nogle spørgsmål, som nu skal til debat i kommunerne.
tekst Sidsel Boye

To tredjedele af ældre over 85 år får i dag kommunal hjælp, og når denne aldersgruppe vokser til noget i retning af det dobbelte i løbet af de kommende 20 år, skal kommunerne være klar til at tage opgaven.

Derfor tager kommunerne nu hul på en grundig debat om, hvad der er et godt ældreliv, og det sker ved, at KL's Sundheds- og Ældreudvalg tager på turné landet over udstyret med et debatoplæg, som stiller 12 åbne spørgsmål til byrådskollegerne.

Spørgsmålene handler om, at ældre er forskellige, at der er en udfordring i at skaffe personale og betydningen af samarbejdet med pårørende og frivillige.

De frivilliges betydning illustreres af et citat fra debatoplægget:

LÆS OGSÅ Ældreplejen vil mangle mindst 13.000 medarbejdere
FOR ABONNENTER

– Det har altid været naturligt for mig, at når man bliver gammel, så tager man sig af hinanden. Jeg er med til at lave arrangementer med sang, spisning, foredrag og mange andre aktiviteter for de ældre i lokalområdet. Det giver mig en fantastisk stor tilfredshed at gøre en forskel for andre. Og så får vi frivillige også mange gode historier med på vejen. Gamle mennesker er jo ikke uden humor, siger 80-årige Ernst Jørgensen fra Faldsled.

De frivillige kan være en vigtig spiller i forhold til de gamle, fordi hver femte ofte eller engang imellem føler sig ensomme. Og fordi hver fjerde mand er enlig.

De pårørendes rolle er eksempelvis allerede på dagsordenen i Gladsaxe, hvor tre brobyggere arbejder med at forventningsafstemme mellem pårørende og kommune og borgere.

Og debatoplægget fortæller om Aabenraa Kommune, hvor de pårørende via en app, Life Manager, kan følge deres families liv på plejehjemmet. Appen indeholder kalender, kontaktmodul, madplansmodul, videomodul, opslagstavle og album for hver enkelt beboer.

LÆS OGSÅ Ældreminister opgiver omstridt lovforslag

Fakta fra debatoplægget viser også, at det kan være forskelligt, hvor meget kommunen kan forvente af de pårørende.

For eksempel bor 20 procent mere end 60 minutter væk fra deres nærmeste barn, og der er også små ti procent af de ældre, der ikke selv har børn.

Debatten skal i løbet af 2019 munde ud i et politisk udspil med kommunernes bud på, hvordan de sikrer en god og værdi ældrepleje i årene fremover. sib@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne ruster sig til fremtidens ældrepleje Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger