Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
01.03.2019 kl. 08.30

Randers kigger sin skoleøkonomi efter i sømmene

Randers har hyret rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO til at gå samtlige skoleudgifter efter med tættekam, og fem andre kommuner har stillet deres tal til rådighed som sammenligningsgrundlag.
tekst Sidsel Boye

Randers Kommune ligger på en 63. plads i KL's rangering over kommunernes driftsudgifter pr. elev i folkeskolen. Det vil sige, at 62 kommuner i dag driver skole på en måde, der er billigere end Randers. Alligevel har tolv ud af Randers Kommunes 19 skoler en oplevelse af, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer at drive skole for, og de har overført underskud fra forrige regnskabsår.

Dette paradoks er baggrunden for, at Randers Kommune nu tager initiativ til at lave en benchmarking-øvelse for at gå bag om tallene og for at finde ud af, om den eksisterende måde at drive skole på giver mest mulig kvalitet for pengene. Kommunen har i den anledning allieret sig med Herning, Sønderborg, Horsens, Kolding og Esbjerg, som har indvilliget i at stille deres tal til rådighed for en sammenligning mod også selv at kunne trække på de pointer, som bliver resultatet

Til at hjælpe sig har kommunen hyret BDO, og analysen skal være klar med anbefalinger allerede i april og behandles endeligt i skole- og uddannelsesudvalget til september.

Skolerne i Randers arbejder allerede med konkrete handlingsplaner for effektivisering, og der er en række initiativer i gang for at mindske udgifterne til specialundervisning. BDO's analyse skal være med til at kvalificere besparelserne yderligere.

LÆS OGSÅ DF vil bremse større skoledistrikter med lovfinte

Analysen ventes blandt andet at kunne svare på, om Randers bruger flere midler til ledelse end andre, om den store søgning til privatskoler har en betydning og hvad lave klassekvotienter har af betydning for økonomien.

Fra 45. til 63.

Da Randers besluttede sig for at lave sit benchmarking-projekt lå kommunen på en 45. plads i nøgletallene, og formanden for skole- og uddannelsesudvalget Steen Bundgaard (S) konstaterer, at det kan være svært at styre udgifterne, selv om der allerede er en aktiv indsats i gang.

– Vi er nødt til at gøre noget smart. Vi kan se, at hvis vi ikke gør noget, så vil udgifterne til specialundervisning på et tidspunkt overhale udgifterne til den almindelige folkeskole. Vi kan også se, at i forhold til sammenlignelige kommuner har vi ikke flere i specialundervisning, men vi er dyrere, siger udvalgsformanden.

Hans håb er, at der kommer nogle gode ideer på bordet med den kommende analyse.

LÆS OGSÅ S, SF, R og EL har en forståelse for fremtiden

–Vi har to udvalg, som skal en tur til Esbjerg Kommune for at se, om vi kan lære noget af det, de har gjort, så vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken, siger Steen Bundgaard.

Esbjerg Kommune ligger i øjeblikket på en 12. plads i KL's nøgletal for nettoudgifter pr. elev.

22 kommuner

Interessen for at dykke ned i skoleøkonomien deler Randers med den nye statslige Benchmarkingenhed i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Benchmarkingenheden har i starten af året offentliggjort en analyse af de regnskabstal, som kommunerne har indberettet på institutionsniveau til Danmarks Statistik siden 2002. Analysen, som er gennemført af Deloitte, viser, at det ikke umiddelbart er muligt at bruge datamaterialet til noget, fordi kommunerne konterer og indberetter meget forskelligt.

Analysen viser dog, at der er 22 kommuner, som indberetter på nogen lunde ens måde, og her vil en sammenligning give mening. Og ligeledes er der otte andre kommuner, som også vil have mulighed for at bruge en sammenligning.

LÆS OGSÅ KL-formand: Stop de mange valgløfter

Hvilke kommuner, det drejer sig om, er endnu ikke offentliggjort, da benchmarkingundersøgelsen har været anonym. sib@kl.dk.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Randers kigger sin skoleøkonomi efter i sømmene Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger