Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
29.05.2019 kl. 10.30

Rødovre fritager virksomheder for skattestigning

Flere af virksomhederne i området omkring den nye letbanestation i Rødovre har udsigt til store stigninger i grundskylden. Nu hjælper Rødovre Kommune de virksomheder, der er hårdest ramt. De bliver fritaget for stigningen i fem år.
tekst Tom Ekeroth

Den nye letbanestation i Rødovre kommer til at ligge tæt op ad Islevdal Erhvervskvarter. Der er blevet lavet en ny lokalplan for området, som giver virksomhederne i området nye muligheder for at anvende grundene. Det har fået grundpriserne til at stige, og SKAT’s nye vurderinger giver derfor flere grundejere store stigninger i grundskylden fra 2020.

Men nu har Rødovres kommunalbestyrelse besluttet at fritage de hårdest ramte virksomheder for stigningerne de kommende fem år. Letbanen forventes at være færdig i 2025.

– På langt sigt er letbanen og de nye muligheder for at udvikle på grundene en kæmpe fordel for virksomhederne – og grundene i området bliver mere værd. Men på kort sigt, indtil letbanen står færdig, giver det nogle virksomheder store udfordringer, siger borgmester Erik Nielsen.

Ejendomsskatten stiger med op til 900.000 kroner for en enkelt virksomhed. Kommunalbestyrelsens beslutning kommer efter konkrete henvendelser fra virksomheder i området. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Nyt råd skal gennemgå bankforbindelserne

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rødovre fritager virksomheder for skattestigning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger