Foto: Lolland Kommune
Foto: Lolland Kommune
28.05.2019 kl. 10.30

Lolland Kommune ansætter ny direktør

I marts besluttede Økonomiudvalget at styrke den strategiske ledelse i Lolland Kommune med en udvidelse af direktionen fra tre til fire medlemmer. Nu har man fundet en ny direktør.
tekst Tom Ekeroth

Lolland Kommune valgte Thomas de Richelieu til jobbet. Han er 44 år og starter 1. juli.  Den nye direktør har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.scient.soc. fra RUC, som han senere har udbygget med en lederuddannelse i form af en MPA fra CBS.

Thomas de Richelieu har en bred baggrund fra den kommunale sektor, hvor han har arbejdet med arbejdsmarkedsområdet, børne- og ungeområdet og ikke mindst ældre-, social og sundhedsområdet.

– Ansættelsesudvalget lagde vægt på, at han har spidskompetencer inden for strategisk ledelse, ledelse af ledere, økonomistyring, politisk betjening og organisationsudvikling. Det er kompetencer, der er brug for i en tid, hvor kommunerne står over for økonomisk pres og behov for at udvikle serviceområderne, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.

Thomas de Richelieu kommer fra en stilling som koncernchef i Holbæk Kommune, hvor han blandt andet har ansvaret for ældre, sundhed og det specialiserede voksenområde.

LÆS OGSÅ Skoleeleverne vil kunne trække vejret

Privat er Thomas de Richelieu gift og har tre børn. tek@kl.dk 

Emneord
Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lolland Kommune ansætter ny direktør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger