Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
27.05.2019 kl. 10.30

Pape roser Gentoftes vægterkorps

Den indbrudsplagede Gentofte Kommune vil oprette sit eget vægterkorps. Den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen roser kommunes indsats, men understreger at vægterkorpset ikke kan erstatte politiet.
tekst Tom Ekeroth

Der er for mange indbrud i Gentofte Kommune , og det skal der gøres op med. Kommunen vil oprette sit eget vægterkorps, som kan rykke ud og stresse tyven, så snart alarmen lyder.

–Vi vil ikke være med til at se passivt til, at vi ligger i toppen af antallet af tyverier. Vi oplever en utryghed hos borgerne, og folk er vrede og harme over det. De føler en form for magtesløshed, siger Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft (K) til Berlingske .

Justistminister Søren Pape Poulsen roser indsatsen fra Gentofte Kommune, men understreger i en SMS til Berlingske, at et vægterkorps ikke kan erstatte politiet:

"Det er kun godt, at kommunerne gør en indsats i forhold til at bekæmpe indbrud og tyverier. Det er et fint supplement. Men når det er sagt, så kan det ikke erstatte politiets arbejde, og det er selvfølgelig politiets opgave at efterforske og fange forbryderne. Derfor er det også afgørende, at vi fortsætter med at udvide vores politistyrke, så de er rustet til at varetage opgaven," skriver justitsmnisteren.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlemmer sigtet for misbrug af midler
FOR ABONNENTER

For nylig kom det frem, at kun fem procent af de adspurgte danskere i en ny megafonmåling tilkendegiver, at de har tillid til, at politiet ville opklare et indbrud i deres hjem. Hele 83 procent har ikke tiltro til det.

Både Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, samt justitsminister og formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, forklarer mistilliden med en mangel på betjente. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Søren Pape roser Gentoftes vægterkorps Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger