Kasper Fuhr Christensen - fik ikke sit forslag om minimumsnormeringer igennem foto. Randers Kommune
Kasper Fuhr Christensen - fik ikke sit forslag om minimumsnormeringer igennem foto. Randers Kommune
27.05.2019 kl. 11.05

Byråd: Nej til minimumsnormeringer

Et flertal i Randers Byråd har afvist at indføre minimumsnormeringer i de kommunale daginstitutioner.
tekst Tom Ekeroth

Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen havde foreslået, at kommunen indfører en normering, så forholdet mellem børn og pædagogiske medarbejdere skal være 3: 1, for så vidt angår børn i alderen nul til to år, og at forholdet mellem børn og pædagogiske medarbejdere skal være 6: 1, for så vidt angår børn i alderen tre til seks år i hele institutionens åbningstid.

Velfærdslisten fik opbakning af SF, Enhedslisten og Beboerlisten. Joan Hjersing Knudsen (S) og radikale Mogens Nyholm undlod at stemme, mens 25 politikere stemte imod forslaget, skriver Randers Amtsavis.

Mette Lejel er blandt de forældre i Randers, der kæmper for bedre normeringer i institutionerne. Hun er med i bevægelsen # HvorErDer-EnVoksen, der søndag 2. juni holder demonstrationer i hele landet, også i Randers, for at få politikerne på Christiansborg i tale.

Hun mener, det er herfra, forandringerne skal komme, for det er her, pengene er.

LÆS OGSÅ Albertslund lukker pædofili-ramt institution

Det er dejligt, at politikerne på tværs af partierne tilsyneladende er klar til at bruge flere penge på velfærd, påpeger Mette Lejel.

- Men det er ingen garanti for, at børneområdet bliver løftet. Pengene skal øremærkes til børnene, så kommunerne ikke bruger dem på noget andet, siger hun til Randers Amtsavis. tek@kl.dk 

Emneord
Dagtilbud, Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byråd: Nej til minimumsnormeringer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger