Foto: Facebook
Foto: Facebook
24.05.2019 kl. 10.00

Bornholm har fundet ny direktør i egne rækker

Centerchef for sundhed og forebyggelse rykker op i direktionen i Bornholms Regionskommune.
tekst Rudi Holm

Bornholms Regionskommune har ansat kommunens nuværende centerchef for sundhed og forebyggelse, Trine Dorow, som ny servicedirektør. Hun efterfølger Johannes Nilsson, der tiltrådte som kommunaldirektør tidligere på foråret.

Trine Dorow har en videregående uddannelse som cand. scient. soc. og har taget to masteruddannelser.

I det nye job får Trine Dorow ansvaret for mange af de helt borgernære service- og velfærdsområder som sundhed og forebyggelse, børn og familie, skole, ældre samt psykiatri og handicap. Servicedirektøren skal desuden understøtte og udleve kommunalbestyrelsens visioner for øen.

Trine Dorow bliver en del af direktionen i kommunen, som ud over hende består af kommunaldirektør Johannes Nilsson og koncerndirektør Claus Steensgård.

LÆS OGSÅ Kommunaldirektør sygemeldt under budgetforhandlinger

Trine Dorow tiltræder jobbet med virkning fra 1. juni. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bornholm har fundet ny direktør i egne rækker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger