Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
24.05.2019 kl. 08.00

Langeland har flest fattige børn

Antallet af fattige børn er steget med næsten 50 procent på to år.
tekst Rudi Holm

På to år er antallet af relativt fattige børn steget med knap 50 procent. Fra 43.400 i 2015 til 64.500 i 2017, skriver DR på baggrund af en opgørelse fra Danmarks Statistik over "relativ fattigdom".

– Tallet viser, at børnefattigdom er stigende, der er altså stadig flere danske børn, som vokser op i en familie, som har begrænsede økonomiske ressourcer, siger Niels Ploug, direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, til DR.

Tallet for relativ fattigdom bruges til at måle, om Danmark lever op til FN's verdensmål, som blandt andet skal få bugt på med fattigdom "i alle former".

Den relative fattigdom i Danmark måles ud fra medianindkomsten, som er den midterste indkomst i den generelle fordeling af indkomster. Har en person et årligt rådighedsbeløb, som er under 50 procent af medianindkomsten efter skat, karakteriseres vedkommende som relativt fattig i forhold til den generelle levestandard i samfundet.

LÆS OGSÅ Kommune skal betale millionrefusion i børnesag

- Når vi taler om familier, som er fattige eller har begrænsede økonomiske ressourcer, så afhænger rigtigt meget af overførselsindkomstsystemet og de ændringer, man foretager politisk, siger Niels Ploug.

Færrest relativt fattige børn var der i kommunerne Dragør, Allerød og Gentofte, mens Lolland, Brøndby og Langeland Kommuner topper listen med en andel af relativt fattige børn på over 10 procent af alle børn i kommunen.

– Det er jo en situation, som regeringen har bragt de her børn i, fordi man simpelthen har vedtaget nogle love; at man vil fattiggøre de her familier ved at sætte dem ned på nogle lavere ydelser, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) til DR.

På landsplan defineres 5,6 procent af alle børn i Danmark som relativt fattige i 2017. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Nyt regeringsforslag: Det skal være lettere for kommuner at adoptere

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Langeland har flest fattige børn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger