Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune
24.05.2019 kl. 08.30

Efter skandalesag: Millionregning til kommune

Københavns Kommune har opkrævet 64,5 millioner kroner for meget for at holde fortove rene. Nu skal pengene tilbage til borgerne.
tekst Rudi Holm

Københavns Kommune skal betale yderligere 47 millioner kroner tilbage til grundejerne i sagen om overbetaling for den såkaldte fortovsordning. Kommunen overfakturerede gennem flere år borgere og virksomheder for at holde fortovene rene, og ifølge B.T. har der været tale om, at grundejere har betalt op til 10 gange for meget til kommunen.

Københavns Kommune har tidligere beregnet tilbagebetalingen til 17,5 millioner kroner, men efter en ekstern advokatgennemgang er det samlede beløb blevet opjusteret til 64,5 millioner kroner.

– Der har været bred politisk enighed om, at spørgsmålet om tilbagebetaling skulle vurderes på ny, når vi kendte den eksterne advokatgennemgang af hele fortovsordningen. Og udvalget har stået skulder ved skulder med et løfte om, at vi vil tilbagebetale alt, hvad vi har ret og pligt til i denne sag, siger Karina Vestergård Madsen (EL), der vikarierer som teknik-og miljøborgmester for sygemeldte Ninna Hedeager Olsen (EL) til B.T.

Opjusteringen skyldes, at forvaltningen nu vurderer, at fortovsordningen burde være sendt i et egentligt udbud frem for blot en såkaldt markedstest, da det politisk blev besluttet at genoptage renholdningen af en række gader i november 2016.

LÆS OGSÅ Kommuner klar til mere ensartet behandling af affald

Sagen har kostet de to øverste direktører i teknik- og miljøforvaltningen, Pernille Andersen og Torben Gleesborg, jobbet. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efter skandalesag: Millionregning til kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger