Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
23.05.2019 kl. 08.30

Virksomheder og kommune deler elever

Fredericia Kommune vil dele elevpladser med det lokale erhvervsliv.
tekst Rudi Holm

Byrådet i Fredericia har som led i en erhvervsuddannelsesstrategi åbnet for, at virksomheder fremover kan dele elevpladser med kommunen. Der bliver tale om såkaldte kombinationsaftaler, hvor eleven deler sin tid mellem virksomheden og Fredericia Kommune.

– Hvis vi skal lykkes med vores ambitioner, om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal vi også kunne lokke med attraktive elevpladser. Derfor vil vi gerne have flere virksomheder til at prøve, om elever kunne være en mulighed for dem, og her er kombinationsaftaler en rigtig god mulighed for at prøve det af i kortere perioder og med et minimum af administration, siger Pernelle Jensen (V), formand for uddannelsesudvalget i Fredericia.

Uddannelsesforløbet for den enkelte elev fastlægges i samarbejde mellem virksomheden og kommunen, men typisk vil det første år foregå i en af kommunens afdelinger. På den måde får virksomheden en elev, der allerede har erfaring og er igennem det første år af sin uddannelse.

Fredericia Kommune står også for rekruttering og den administrative del af elevaftalen, så virksomheden kan koncentrere sig om, at eleven får en god start.

LÆS OGSÅ Region slæbes i retten for at fyre fleksjobbere

– Vi ved, at det kan være svært for virksomhederne at komme i gang med elever, når der er travlt med at drive forretningen. Vi tror på, at de nye kombinationsaftaler kan gøre det lettere for de virksomheder, der gerne vil tage ansvar for, at vi får uddannet flere unge mennesker, men som har svært ved at få taget første skridt, siger Pernelle Jensen. ruh@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Virksomheder og kommune deler elever Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger